United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det varede ikke længe, før jeg saa en stor Bjørn komme svømmende, kravle paa Land og nærme sig Aandemaneren. Den kastede sig over ham, maste ham Led for Led og aad ham. Derpaa kastede den ham op igen og svømmede bort. Da jeg nu kom hen til Hulen, laa den gamle og stønnede. Han var meget medtaget, men kunde dog selv ro hjem.
Han trykkede Staaltøndebaandet mod Væggen af al sin Magt, saa det blev skævt han stønnede af Anstrengelsen. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom ind og saá Ødelæggelsen. Charlot stod, højrød i Kinderne, midt imellem Ruinerne. -Hvad skal det sige? hvad er det med det Legetøj? -Jeg har revet det itu, sagde Charlot. -Er Drengen bleven gal? Charlot knyttede begge Hænderne: -Jeg ta'r det ikke med.
Hun bøjede sig ned over sin stumpede Kavaler, slog sine Arme om hans Liv, hævede ham op til sig, og satte saa ind i Dansen med et kluntet Hop. Og op og ned ad Gulvet gik det nu, rundt og rundt i hele Salens Længde, hurtigere og hurtigere, saa at den ulykkelige Urmagers Ben stod ud fra hendes trinde Krop som et Par flagrende Baandender. Olga, stønnede han Olga, det er nok, Olga!
Og da hun kom ind i Haven, satte hun sig paa en Bænk for at hvile lidt, forinden hun tog fat paa Arbejdet. Men Smerterne blev værre og værre. Hun stønnede et Par Gange og bandede dertil. Saa rejste hun sig pludselig med en energisk Beslutning og gik om i Gaarden og lige hen mod Døren til Præstens Kontor.
Et Øjeblik efter slængte han den hen ad Gulvet, thi den var alt for lille til det kolossale Nøglehul. Duroc sank ned paa en Kasse med Hovedet imellem sine Hænder. Han stønnede i Fortvivlelse. Jeg kunde næsten selv have stønnet, naar jeg tænkte paa Kvinden og paa, at vi var ganske ude af Stand til at komme hende til Hjælp. Men jeg fattede mig hurtigt.
En Haand lagdes tungt paa hans Skulder og en velkendt ironisk-venlig Stemme lød i hans Øre: "Naa, min unge Ven! Hvordan har De det? Det glæder mig at se Dem igen." Dick foer sammen. Det var Harris. "Hvor er Fru Weldon?" raabte han og traadte tæt hen til den falske Vejviser. "Herregud, ja; stakkels Kone," svarede Harris med kunstlet Medfølelse. "Hvad siger De! Er hun død?" stønnede Dick forfærdet.
»Jo men, Grev Campnell sover ved Siden af. Vi kan sige det til ham, naar han om lidt gaar til Sengs.« Saa laa vi igen tavse. Langsomt gik de Nattetimer. Ingen af os sov. »Clara?« hviskede jeg en Gang. Nu #maatte# jeg sige det. »Ja!« »Kan Du høre det?« »Ja « stønnede hun. »Det lyder, som det var nedenunder.« »Det er fra din Fa'rs Studereværelse!« »Jeg tror det ogsaa ...« »Hvad skal vi gøre?«
Taarerne styrtede Drengen ud af Øjnene, og han snøftede og stønnede og søgte samtidig rundt paa sig for at finde sin Lommeklud; men den var der ikke. Fru Uldahl rakte uvilkaarlig det Tørklæde frem, som Frederikke havde givet hende: Værsgod, sagde hun, Er det det, De søger?
Jamen jeg kan jo ikke, ikke, ikke holde det ud! skreg han og kastede sig med Ansigtet ned i Sofaen og stønnede som et Dyr i Dødsens Pine. Den gamle Frue stirrede fortvivlet ud for sig; og et Øjeblik lukkede hun træt og raadløs sine Øjne. Men saa rettede hun sig paa ny. Hun kæmpede jo for Livet. Helmuth, sagde hun og gjorde sin Stemme saa mild, som hun formaaede fortæl mig heller det hele.
Han tænkte paa Braherne, disse Braher; og alle Slægtens hemmelige Historier, som hans Lægeviden gemte gennem hundrede Aar, nedarvede, som de var fra hans Fader, der var navnkundig, og den første som han luede for hans langsynte Øjne, i en frygtelig Hunger efter at mætte sig med Hævn. Han stønnede lydt, som han sad, under sin egen Vredes Greb: -Jo, jeg kender dem ... -Om jeg kender dem.
Dagens Ord