United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun saa maaske nok for længe paa ham, for tilsidst syntes hun, han lignede Kongen eller Kejseren, eller hvem det nu var, der for afsted i den gyldne Triumfvogn derhjemme paa Væggen. Det var de samme Øjne, den samme Pande. Det lange flagrende Haar havde han ganske vist ikke, for han havde grumme lidt Haar; men alligevel, ogsaa Haaret lignede.
Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde leende: -Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. -Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende komme. Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen.
Natmanden havde en vis indesluttet Forstandighed i sit Væsen, Mikkel regnede ham for sin Ven. En Dag, da de flaaede Skindet af en Hest, blev Mikkel siddende længe med Kniven i Haanden i dybe Tanker. Han var kommen til at huske den Gang, Anders Graas Hest blev syg og kunde ikke leve derhjemme paa Egnen.
Ene jeg sidder, langt borte fra Eder, Tankerne flyve da op imod Nord, Ile mod Danmarks de elskede Steder, Der, hvor min Kjærligheds Længsel boer. Ei kan blandt prægtige Templer jeg glemme Straatækte Hus og den duftende Vang, Krogede Pil omkring Søen derhjemme, Hjemlivets Fred og mit Modersmaals Klang.
Ida sad og stirrede ud i Luften: Nu kan vi snart spise derhjemme. -Ja, sagde Karl blot. Men Ida blev ved at tale om Lejligheden: Saa kønt der blev nu var Tæpperne kommet ... til at gaa over begge Gulve ... aa, Mønstret var saa smukt, med lutter visne Blade, strøede overalt ... og Portièrerne ligesaadan ...
Hun trængte til at have noget at gøre, til at vide, hun var nyttig; og hun gik saa lydløst om, mens alt blev gjort. Den lille Svigerinde sad som lettet og smilte taknemligt fra sin Stol i en Krog hun sad altid i Krogene, bag en Sekretær eller ved Siden af Sofaen med sit forknytte Smil. Katinka blev helst derhjemme inden Døre. -Det er Moses og hans Profeter, sagde Faderen.
Da de 6 Mænd kom til Bygden, hvor de havde deres Baad staaende, var de drivvaade. Og Søen var allerede nu for oprørt til, at de turde vove sig ud i Baad. De kom ind til Bonden og fik sig en Hjærtestyrkning, Mad havde de ikke smagt hele Dagen. Og saa holdt de Raad. Der blev talt baade frem og tilbage, Konerne sad derhjemme og ventede paa dem og vilde sikkert blive urolige, hvis de ikke kom.
Hun saá uvilkaarligt over mod Fru Francks Portræt over Flygelet og sagde: -Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved at smile. Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da Ida, der ved en eller anden Ting var kommen til at tænke paa det derhjemme, pludselig sagde: -Aa, nu gaar Christian fra Møllen ledig igen. -Naa, Gud velsigne dine Smørkrukker.
Hun sagde nogle ligegyldige Ord og morede sig, morede sig inderligt over den hele Situation med Drosken og ham i Drosken og saa sagde han: -At nu havde Pigen naturligvis heller ingen The derhjemme. -Jo, sagde hun blot i sin Krog og lo. -Hun skulde meget hellere spise ude, sagde han. Hun svarede ikke. -Intet menneske saa' dem ikke et Menneske og saa kørte Drosken hende hjem....
Ida saá dem pludselig for sig, Frøken Roed og Fru Hansen, som de sad og syede derhjemme paa fjerde Sal i Rømersgade under Lampen i Dagligstuen, hvor Lænestolene, der begyndte at blive slidte i Ryggen, var dækkede med saa mange smaa broderede Stykker og paa én Gang lo hun. -Men hvad ler De af? spurgte Frøken Roed. -Aa, det var noget jeg tænkte paa.
Dagens Ord