United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar jeg seer hans sikre bestemte Gang, da er det mig, som saae jeg Christian den Femtes Lov lyslevende marschere forbi mig.
Uden Ord og vild af Vrede kastede han sig over hende og slog hende i Hovedet med Bøssekolben; men da heller ikke det hjalp, raabte han paa en lille Dreng, der legede i Nærheden af Huset med en Fuglepil. Drengen bragte ham Pilen, og med den gennemborede Christian hendes Strube, saa at hun endelig døde.
-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Brænde forslaar vel ikke i de Kakkelovne. Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: -Men det er godt, naar det kan vare. Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra Møllen var ledig. -Klokken er elve, sagde Fru Brandt. Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes.
Christian Friederich Mavors i lige Maade at være relegeret udi tre Aar og rømme Aalborg Stift. Mag.
Min Mand kom hen til mig, mens jeg stod henne ved Husgangen, og sagde: „Gaa ud af Huset, for nu kommer Mordlysten over Christian.“ Alle gik ud, ingen turde rigtig tale; man gik hvileløst om mellem Husene og for sammen ved den mindste Lyd. Adam Poulsen, Christians ældre Broder, var sammen med sin Familie rejst bort Dagen før; han vilde ikke være ved Bopladsen, naar Mordet skulde øves.
Og saadan forholdt det sig vel ogsaa. Den hjerteløse Drabsmand var en Dag bleven skræmt af sine egne Handlinger; og nu var han tæmmet, hvad enten det var Præsten eller hans egne Handlinger, der havde avet ham ... Før jeg forlod Distriktet, fik jeg Lejlighed til at foretage en Rejse sammen med Christian.
Hø! lo Joachim og kiggede langt efter dem det var sgu vist blevet en nydelig Forestilling, hvis jeg havde faaet dem med til Ravnsholt! Du er klog nok, lille Line! ... Skal det være et Farvel-Smask? spurgte han saa. Og Fru Line, der syntes, at han var bleven behandlet ondt, overlod ham sin røde Mund, som han anbragte et kraftigt Kys paa ... Saa tændte han sin Christian VIII og kørte bort.
Han vilde ikke gaa ind til hende; det var, som om han med eet var bleven bange for hende. Saa gik min Mand, Emanuel, op paa Huset og gav sig til at rive Taget op; han frembragte en Aabning, og derfra kunde de se, hvor hun sad. Saa løb Christian hen til Vinduet igen og skreg ind til hende i Ophidselse: „Du bildte dig ind, at du alene skulde leve; derfor dræbte du andre Mennesker. Hør saa, Katiaja!
Hebbel . Denne Mand havde jeg allerede i Rom stiftet et flygtigt Bekjendtskab med ved det skandinaviske Julegilde, hvortil Gurlitt havde taget ham med; han var født Ditmarsker og altsaa dansk Undersaat, og han reiste med Understøttelse af Christian VIII. Jeg kjendte kun lidet til hans Digte; Judith havde jeg læst, men uden at finde særligt Behag i den; men som Reisekamerat interesserede han mig.
-Aa ja, aa ja, han har jo ingen Rinomé, sagde hun. Sofie blev ved at græde hun græd som en Karl : -Men jeg vild' saa gern´ be' Frøkenen, om jeg ku' faa Lov at gaa til Alters ... nu paa Synda'. Hun snøftede højt. -Ja, ja, sagde Ida, ja, ja, Sofie. Det bad Sofie altid om, naar det var paa det Værste og Christian gik ledig.
Dagens Ord