United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lis og jeg sidder tilbage og ser hinanden stift ind i Øjnene. Ane er gaaet. Der var saa mange Munde, der ventede paa at blive fyldt derhjemme. Men jæ skue jo lie ing o sie jer de'. Jeg staar ude i Køkkenet og hjælper Lis med at vaske op. Vi er færdige. Jeg hænger Tørrestykket henover Snoren ved Komfuret og kommer hen til Bordet. Min Løn for Arbejdet.
Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders gamle Ting. Ida laaste sin Dør, før hun gik i Seng. Hun tænkte paa Olivia og hendes Børn og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, og paa sin Fader og paa sit Hjem derhjemme paa Ludvigsbakke.
-Fritz, man maa have Luft. Og hun blev staaende og saa ud i den snetunge Dag: -Nu har de Engelsk. Hun tænkte paa det "Hvide Hus" derhjemme og paa Børnene, hvis Timetabel og Vej hun fulgte i sine Tanker fra Time til Time: -Og den Mindste kan ingenting, tænkte hun, og hun smilte. Hun hørte Faderen aabne og lukke sin Dør og gaa. Moderen saa op mod Skyerne.
-Og dejligt at se Dig, sagde Moderen og slog begge Armene ned over sin Tallerken. Hun tav et Øjeblik, før hun sagde: -Da Du rejste, var vi unge; og der faldt en pludselig Skygge over hendes Ansigt i det Nu, hvor hun tav. -Ja, sagde Marschalinden: Da var vi unge. Hun smilede et Øjeblik: -Hvor var der vidunderligt derhjemme. Hun tav igen.
Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene. Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn. Der havde været saa fuldt af dem hjemme i den store Købstadsgaard ... Hvor de havde sværmet om Dueslaget der lige over Værkstedsporten.... Det var som man hørte en Kurren og Murren blot man tænkte paa Gaarden derhjemme.
-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. -Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. -Naa, ja, ja.... Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet længe. Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. -Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa varmt, at man maa kaste Klæderne.
Der traf han Tine en Dag, da hun kom hjemmefra, over Gaerdet, og med hende begyndte han at tale halvfrygtsomt eller kun nolende om det , som han altid og uafladelig talte om: om Viborg derhjemme.
Din Mo'r kan jo ikke vænne sig til saadan at købe alting. Og det er jo saa rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Længen" ... -Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for Mo'r. Og saa vilde det gøre hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer hende. Tak. -Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel være nærmere end de, der har holdt saa meget af din Fa'r.
Blæsten tog stadig til og Regnen ligesaa. Men en Smule Blæst var jo for intet at regne, sligt var man vant til heroppe. Og med Hensyn til Regnen, saa var de heller ikke ukendt med den, og gennemblødte var de i Forvejen, saa det var rent umuligt at blive vaadere. Desuden ventede der dem tørt Tøj derhjemme. Og Varmen skulde de nok kunne holde, saa længe de gik.
Da de tredje Gang vendte om paa deres Vej, var det ganske mørkt: -Men det er paa Tiden, sagde Mathilde hastigt og drejede bort fra Vandet. -Naar mon vi ses, sagde Erhard med en underlig, dump, resigneret Stemme. -Ja jeg véd ikke, sagde Mathilde med den samme Hast. Mo'r er evig derhjemme i den sidste Tid.
Dagens Ord