United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Saa holdt de da inde en Gang. sagde han og hilste op til Tine. -Ja, svarte hun. -Og Guds Fred over dem, der er gaaet hen, sagde Smeden langsomt. -Godnat, Jomfru. -Godnat, Knud Smed. Smeden gik videre ned ad Krogyden, med sin Hund. Tine blev siddende. Stille ragede Hegnenes Pil op i den morknende Luft. ... De havde drukket The.
Dens Skind var guldbrunt med mørkere Pletter. Den dukkede øjeblikkelig under, fulgt af sin Unge og skød i rasende Fart ned imod Havbunden. Det gjaldt nu først og fremmest om at følge Dyret, og Matroserne drev med hastige Tag Baaden afsted som en Pil over Havfladen. Men hurtigt som Baaden skød afsted kunde den dog ikke følge med Hvalen, der syntes ikke at ville standse eller sagtne sin Fart.
Ene jeg sidder, langt borte fra Eder, Tankerne flyve da op imod Nord, Ile mod Danmarks de elskede Steder, Der, hvor min Kjærligheds Længsel boer. Ei kan blandt prægtige Templer jeg glemme Straatækte Hus og den duftende Vang, Krogede Pil omkring Søen derhjemme, Hjemlivets Fred og mit Modersmaals Klang.
Berg foldede Avisen sammen; uden at nogen talte, rejste Tine sig til Farvel. Saa sagde Berg, i det han laenede Hovedet mod Vaeggen og saa saa langt ud i Stuen som en Gang for: -Hvor Drengen dog graed, da han kom i Baaden. Sofie skulde folge Tine, og de fik Lygten taendt. Dens dinglende Lys faldt ujaevnt hen over Hegn og Pil.
Men i det Samme var Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke borte fra Skibet. »Hvorfor skjød Du den Pil bort?« spurgte en af Thjodolfs Mænd ham, som stod ved hans Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen saa haardt mod Skibsrælingen, at den sprang.
Næste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden, saae han en stor hvid Søfugl komme flyvende, og atter maatte han tænke paa, hvad Ynglingen havde sagt til ham. »Du skal i al Fald ikke blive min Veiviser«, sagde han og skjød en Pil efter Fuglen, men traf den ikke. Thjodolf meente dog, at den Pil var for god til at skydes bort og gik derfor hen for at tage den op.
Naar en Mand pønser paa Drab, plejer han altid at sætte en ny Jernspids paa sin Pil eller Harpun; der er dem, der har ganske bestemte Spidser til Mennesker. Da Ilisimartoq derfor en Dag satte en ny Spids paa sin Harpun, vidste alle, at han nu atter tænkte paa Drab, og man vogtede derfor nøje paa ham.
Den hvislende Lyd af Pileskud naaede hans Øre og en Pil strejfede hans højre Arm. Ikke hundrede Skridt borte fik han Øje paa en Lejr, og kun tyve Alen fra Termithulen, paa den oversvømmede Slette, saa han flere lange Baade fuldt bemandede med Indfødte. Det var den forreste af disse Baade der havde modtaget Dick med en Regn af Pile, saa saare han viste sig ovenpaa Keglen.
Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst standsede ved hans Side og en Mand traadte ud deraf, der saae ud som en Engel, thi hans Øine tindrede som to Stjerner, og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. »Tro paa mig, saa vil jeg give Dig det evige Liv«, sagde han til Thjodolf. »Hvem er Du?« spurgte Thjodolf. »Jeg er den, for hvem Helte skulle bøie Knæ, og som Konger skulle tilbede«, lød Svaret. »Saa er Du Christus«, raabte Thjodolf, idet han hurtig sprang op og skjød en Pil af imod ham.
Gerster fo'r afsted som en Pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne Øjne og bevægede Næseborene, som om han stadig vejrede Luften, hvor han kom frem. -Satan saa de har megen Familie fra Provinserne, sagde Lange, da Lille-Gerster var ude af Skudvidde. -Ja der er de jo ogsaa fra.... -Ja, sagde Lange. Men Professoren gør sig s'gu dog med sin Høremaskine.
Dagens Ord