United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Søren hilser med Pisken og faar Hestene i Trav ... Soltaagen lægger sig som en Glorie om Jordsmonet. Henad Skovvejen kommer et Flyttelæs knagende. Hestene gaar i Skridt for slappe Tøjler. Ved Vognen gaar en Mand med en Pibe dinglende i Munden. Særlig ivrig efter at komme afsted er han ikke. Hele Tiden skal han se sig omkring. Bæsterne faar næsten Lov til at passe sig selv.

Og i et fortvivlet, dyrisk, desperat Begær, greb han hende om Haandledene og førte hende ind i den gamles Rum, hvis Dør han slog til, saa den store Kinesers Hoved faldt forover, og Tungen af det røde Træ raktes dinglende langt ud af Munden.

Nu var der altsaa tre Ulykkelige tilbage den fastsurrede Mand oppe i Fokkemærset, Første Styrmanden paa Dækket ved den luv Lønning begge drog vistnok paa deres sidste Suk og saa Baadsmanden, der hang dinglende i Linerne og sikkerlig allerede #var# død, det var der kun én Mening om i Redningsbaaden. Gode Raad var dyre. Hvorledes skulde man hjælpe.

Her var det, han gik som et Rovdyr fra Mur til Mur de første Maaneder, da Indespærringen slog ham med Feber. Her svedte han, her spiste og drak han som en rasende og faldt fuld og gal i Søvn om Aftenen for at vaagne under hvislende Eder om Morgenen. Her gik han sparkende op og ned mellem de dinglende Stole, her sendte han Tinkrusene fra sig, saa de faldt flade ned fra Væggen.

Adolf gav sit Kort til et af Budene, som bragte det ind ad den store Egetræsdør til Privatkontoret, der lukkede sig sagte paa blødt Filt, og derpaa vendte tilbage til Budestuen, bag hvis Glasdør de lande uniformerede Banktjenere, der drev langs Væggene med dinglende Ben, debatterede deres med de »halve Øl« staaende under Bænken. Adolf satte sig for at vente.

Han saá lige paa Faderen. Slip mig, jeg ta'er det ikke med. Hr. Emmanuelo de las Foresas slap ham. Han havde sine svage Øjeblikke: Hr. Emmanuelo de las Foresas gav sig til at samle Stumperne op. Alle Folk vendte sig efter Charlot paa Gaderne. Han saá grinagtig ud i sin Bluse, med de lange dinglende Arme, og de tynde Ben, som var bare fra Knæet.

Berg foldede Avisen sammen; uden at nogen talte, rejste Tine sig til Farvel. Saa sagde Berg, i det han laenede Hovedet mod Vaeggen og saa saa langt ud i Stuen som en Gang for: -Hvor Drengen dog graed, da han kom i Baaden. Sofie skulde folge Tine, og de fik Lygten taendt. Dens dinglende Lys faldt ujaevnt hen over Hegn og Pil.

Trods sin gentagne Paastand paa ikke at have Spor af Appetit, lod hun sig Maden smage, alt medens hun lyttede anspændt til Musikken og med lydløst dinglende Ben søgte at følge de løsrevne Takter, som fjernt og dæmpet klang frem gennem Hvælvingerne i Balsalen nedenunder. Naar vi har drukket Kaffe, gaar vi ned til Folkene og danser et Par Gange! sagde Helmuth og stirrede stift over paa sin Kone.

Hans hjælpeløse Ben hang dinglende ned, og hans Katteøjne sendte mig stadig hadefulde Lyn. Det gik hurtigt op for mig gennem de Brudstykker, som jeg kunde forstaa af den mellem hans Chef og ham førte Samtale, at han var Løjtnant i Banden, og at hans Opgave var, ved sin smidige Tunge og sit fredelige Ydre at lokke forbifarende i Fælden.

Aa hold Kæft! snærrede han saa henvendt til Hundene ude i Gaarden. Derpaa fik han sig møjsommelig stavlet paa Benene og listede af Sted samme Vej som Pigen. Ude i Forstuen foran «Salen» stødte han paa Niels Tjener, der kom fra Køkkenet med en Terrin fuld af Punch mellem Haandfladerne og Kopper dinglende ved deres Hanke paa alle sine ti udspilede Fingre.