United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er jo ialfald et levende Væsen, sagde hun beskedent. Bel-ami kom igen paa Plads, og de spiste. Lille-Jensen trængte sig ikke paa med Konversation. Hun sad hen som den stille Deltagelse, mens Bai tog til sig af Livretterne. Han havde begyndt at faa sin Appetit igen. Efter Bordet spillede de en faamælt Piqué. Klokken ti gik Frøken Jensen. -Jeg var ved Graven, sagde hun, med en Blomst.
Jomfruen, der vel ikke forstod, bøjede Hovedet, saa Tyrolerhatten skjulte hendes Ansigt: -Det er en Skændsel, det er en Skændsel, hulkede hun og dukkede sig forover. Excellencen blev ved at le: -Det er en Appetit, sagde han, og en Appetit kan være saa stærk, at ogsaa den bliver et Levebrød.
Midt i Døren lo Moderen: -Nej, sagde hun: jeg vil aldrig komme til at begribe den menneskelige Appetit. Hun havde paa én Gang igen, i Tankerne, set det blonde Hoved stikke op af det Kældervindue. Faderen svarede ikke, men bevarede sit ubevægelige Ansigt, og der gik en pludselig og træt Skygge over Moderens Træk. Hans Excellence aabnede sin Dør: -Georg, Brevene, raabte han.
Vi spiste ikke med saa megen Appetit, som vor Taushed kunde tyde paa. Der manglede endnu Noget paa Billedet, og strax efter The tog Stephensen fat igjen. Saa, nu faar det være godt, det er ogsaa snart sent, og Minna skal vel tidlig op for Reisens Skyld, sagde han efter at have tegnet et Kvarters Tid. Jeg traadte hen til ham og kunde ikke tilbageholde et Beundrings-Udbrud.
Men ved Kihlers Ord havde det alligevel givet et lille Sæt i ham. Han ærgrede sig derover. Havde hun endelig saa stærk en Appetit paa dette store lodne Provinsgeni, hvorfor saa ikke lade ham have hende? Ham kunde det jo aldrig vedkomme. "Forlovet!" sagde Kihler, "nej, det er for meget sagt.
Da Folkene vare samlede, talte han omtrent saaledes: "Der er ført en Klage over Maden herombord; men Maden er god; jeg har selv smagt den. Naar den derfor ikke smager Somme, saa maa det snarere ligge i Mangel paa en god Appetit men den skal jeg skaffe dem."
-Aa, sagde Grevinde Schulin og tog sig med den ene Haand over Øjnene: -De er et Barn. -Men, sagde hun og betragtede et Øjeblik Schulin, der sad inde ved Kortene, bred og stærk, som den, der har bevaret sin gode og mangesidige Appetit op gennem Aarene: -Livet vil nok lære Dem mange Ting.
Han kunde have skreget om Hjælp saa ensom, saa forladt syntes han sig i denne aflaasede Lejlighed. Og ringe kunde han ikke, Hvorledes skulde han vel forklare, at han var blevet laaset inde? Hvorfor var Faderen gaaet? Nej, han maatte vente. Saa kom Høg hjem langt ud paa Natten. William var meget sky, talte sjældent og undgik at stifte Bekendtskaber. Han blev mager og havde ingen Appetit.
Trods sin gentagne Paastand paa ikke at have Spor af Appetit, lod hun sig Maden smage, alt medens hun lyttede anspændt til Musikken og med lydløst dinglende Ben søgte at følge de løsrevne Takter, som fjernt og dæmpet klang frem gennem Hvælvingerne i Balsalen nedenunder. Naar vi har drukket Kaffe, gaar vi ned til Folkene og danser et Par Gange! sagde Helmuth og stirrede stift over paa sin Kone.
I er jo vant til Afveksling ... Ja, ja, Sofie, tag saa et Stykke Bryst et halvt Pund mere, véd du.... -Men, Herre Gud, sagde Fru Berg fra den anden Side Lampen ... det behøves jo ikke, Minna.... -Et Barn har dog Appetit, sagde Tanten gudhengivent. Sofie gik; Frøken Berg var altid saa anstrængt af Tavlen.
Dagens Ord