United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Jensen var kommet meget paa Stationen de første Uger efter Dødsfaldet. En Kvinde hjælper, hvor hun kan, sagde hun paa Møllen. -Ja, sagde Møllerens Frue. Frøken Helene strakte Benene fra sig og saa' paa sine Filttøfler. -Og den kære Katinka Frøken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes Død har forvænt ham. Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
-Mathias sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes.... -Naa, for min Skyld Bai hadede "det lille Parykstativ" ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling. Bai gik lidt rundt. -Ska' hun ikke til Abels, sagde han. -Det er just det de har jo ikke bedt hende, Mathias....
-Men jeg kunde jo hjælpe, siger Lille-Jensen. -Aa, Marie kan det. Jeg maa kun i Seng. Men hele Eftermiddagen maa Marie bringe alting til og fra, at hun kan se det, mens hun ligger. Hun løfter sig op i Sengen, mens det brænder i hendes Bryst: Ja, siger hun, Bai er vant til det saadan.
Frøken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede. -Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun. -Er der noget nyt? sagde hun. Hun lænede sig tilbage. Hendes Hænder var saa trætte, og det gjorde ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe. -Jeg har ikke set Abels saa længe.... -De haaber jo nu paa Barners Ansættelse, siger Lille-Jensen. -Ja, han søger jo.... Lille-Jensen faar sin Kop Kaffe.
Hun lod Armene synke træt ned og sad meget ugraciøst med Dejgfadet mellem sine udspilede Ben. Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud paa Perronen. Louise spjættede af Glæde paa Perronbænken, saa et Par Handelskomis'er i Toget saa' et betydeligt Stykke af hendes Skønhed. Da Toget var kørt, slog de inde i Køkkenet Vinduerne op. Louise-Ældst og Lille-Jensen gnaskede løs ude paa Bænken.
-Brandes, det er jo #ham,# Jøden, siger Frøken Helene. Der er ikke blevet anden Forestilling tilbage om "Aandsfriheden" paa Møllen. Studenten flyver op i den store Darwin. Bai har sagt noget, saa Frøken Jensen er blevet rød i Hovedet. -De er saa slem, siger Lille-Jensen og slaar ham over Fingrene. -Men Huus, siger Katinka: man maa jo ta' Livet, som det er ... og.... -Og?
-Man er dog alle Husdyr, sagde Bai. Han lagde begge Hænder paa Bordet og saa' glad frem for sig, mens han holdt Hvil. Det var i Oktober. Der var ganske fuldt paa Perronen til Eftermiddagstoget. Lille-Jensen og alle Lindes og de fra Møllen. Enkefruen skulde rejse for at indrette Hjemmet til Ida, hendes Yngste. -Louise følger efter, sagde hun og tog sin sidste om Hovedet: Hun er en Hjemmefugl.
Katinka vidste ikke, at hendes Hænder i Legen dvælede i hans og slap dem tøvende. Der skulde dækkes til Aften i Lysthuset. Gamle Pastor og Pastor Andersen kom med Louise-Ældst og Lille-Jensen. -Naa, sagde Agnes, saa fik vi da endelig Lugt paa Skinken. Før de kom tilbords, havde Louise-Ældst allerede sjippet foran den nye Doktor og vist sin "Skønhed".
Klokkerne begyndte at ringe, og Frøken Jensen gik ud paa Kirkegaarden. Hun hilste paa sine Elevere-Fædre og holdt Mandtal. Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev løftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset. Da alle var til Sæde i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa' ud til at have skyndt sig.
Bai og Lille-Bentzen smaasov i Kontoret. Katinka og Jensen sad i Stuen, hvor Træet brændte ned. Lille-Jensen nikkede i Blundet og stødte Hovedet mod Klaveret.... Katinka saa' paa det slukkede Træ. Hendes Haand gled sagte hen over Huus' Depesche, som laa i hendes Skød. Vinteren gik og Vaaren og Somren, der smilte over Markerne.
Dagens Ord