United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kærlighedsbænken" var Fru Lindes bedste Tema. -Ja, ja, Linde, #der# er nogle blevne lykkelige, sagde hun. Hun begyndte at tælle op alle dem, som var blevet forlovede i Præstegaarden. #Den# og #den# og #den# ... Det blev en almindelig glad Snakken over hele Bordet om al den Forelskelse og Forlovelse. -Ja den Sommer, da baade Rikard og Hans Beck blev forlovede.
Ja det er Gammen :|: At leve sammen :|: Hvor Arneflammen :|: Er Kærlighed. :|: -Naa naa naa, Svoger, de to Fodposer støttede Bai, som hulkede. Sangen døde hen. Der var stille, ingen Lyd; ingen Vind over de blottede Hoveder. Tungt faldt Sandet fra gamle Lindes rystende Hænder. Fadervor du, som er i Himlen. Det var forbi.
-Mathias sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes.... -Naa, for min Skyld Bai hadede "det lille Parykstativ" ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling. Bai gik lidt rundt. -Ska' hun ikke til Abels, sagde han. -Det er just det de har jo ikke bedt hende, Mathias....
Katinka syntes ikke, hun havde haft saa rar, hjemlig en Jul siden længe, ikke siden hun var hjemme. Ikke, at der skete noget særligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Frøken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Kiær og Huus. Frøknerne Abel var til Eftermiddagstoget og blev ogsaa bedt ind. Og efter Ottetoget dansede de i Ventesalen og sang til.
-Man er dog alle Husdyr, sagde Bai. Han lagde begge Hænder paa Bordet og saa' glad frem for sig, mens han holdt Hvil. Det var i Oktober. Der var ganske fuldt paa Perronen til Eftermiddagstoget. Lille-Jensen og alle Lindes og de fra Møllen. Enkefruen skulde rejse for at indrette Hjemmet til Ida, hendes Yngste. -Louise følger efter, sagde hun og tog sin sidste om Hovedet: Hun er en Hjemmefugl.
Banekarlen havde faaet Mælkespandene bort fra Perronen og Sporet skiftet. Og Frøken Jensen stod der endnu, alene, lænet til sin Pæl. Lindes var hjemme. Gamle Pastor sad med Agnes i Dagligstuen, mens "Mo'er" saa' efter til Theen. Der var halv mørkt. Gamle Pastor kunde knap se Agnes, som hun sad ved Klaveret. -Synger du en, sagde han.
Som den blysomme Martsviol skjuler sig mellem det yppig voxende Græs, saaledes skjuler Du Dig bag de mægtige Lindes skyggende Bladehang, og Vandreren seer kun et Glimt af dine hvide Vægge titte frem bag det grønne Løv. Flygtig iler han Dig forbi, han veed ikke, hvilke Skatte Du bærer i dit Skjød. Men jeg veed det, og jeg kjender Dig!
Agnes var det først og Agnes sidst. -Linde kan nu ikke leve uden Agnes, sagde Fru Linde. Selv vandede hun Høns i Krogene baade Morgen og Aften. -Ja, ja, min Pige, hun er nu min Øjesten, sagde Gamle Pastor. -De skal se, hun kommer en Dag, sagde Katinka. -Som en gammel Pige. Fru Lindes Strikkepinde gik. Det med "gammel Pige" kunde Fru Linde ikke glemme.
-De er da hos Abels Juleaften? -Nej ... vi boer Dør om Dør, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv.... -Tidligere har jeg jo altid været hos Lindes, i Præstegaarden.... -Nej, Abels, sagde Frøken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.... Fru Bai bad Frøken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem. Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.
-Louise, skreg Enkefruen. Toget var begyndt at gaa. Bai fangede Louise, min sidste.... Der blev viftet og vinket, til man ikke saa' Toget mer. Lindes gik hjem ad Vejen med dem fra Møllen. Louise-Ældst vilde se noget i Posttasken og løb ind i Kontoret foran Bai. De lo derinde, saa man hørte det ud paa Perronen. Lille-Jensen var sunket hen, lænet til en Pæl.
Dagens Ord