United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lad os gaa her ned ad, saa slipper Caroline for Fregner, og vi forhaabentlig for Turister. Veien var helt overgroet af frodigt Græs, som tilslørede Hjulsporene.
Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige Staudeplantning hører hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa tørre Skrænter, hvor intet Græs kan grønnes, ved fugtige Hulninger i Terrainet, under Træer, langs en Grøft eller et Vandløb, rundt en Dam, ved Moser og Ellekær, paa Stengærder og i forladte Grusgrave, om saadanne Lokaliteter skulde træffe sig, høre til eller kunne drages med ind i en Haves Omraade.
Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende? Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os? efter alt dette søge jo Hedningerne . Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
-Saa skulde du dog hellere forandre det og meget andet. -Hvorfor? sagde Gerster blot. De tav lidt. -Paa Alfarvej vokser der idenmindste ikke Græs, sagde Erhard og blev liggende længe med Øjnene op i Loftet. De talte ikke mer. Men et par Uger efter sagde Erhard Voldværelserne op.
Man kan af og til paa en af de aabne, med alenhøjt Græs bevoxede Pletter træffe et Selskab, der holder Skovtour paa nordisk Vis med Madkurv og selve Jorden til Bord, eller inde i Skovtykningen, paa Skrænten ved en lille Bæk, nogle Grupper unge Folk, der giver Fuglesangen Akkompagnement.
Hver Gang han rørte op i det dybe Græs med Foden, følte han en sval Lugt af Urter og Græs. Nej, Otte kunde ikke forlade Haven endnu. Han gik bag om Buskene ad Gangen og kom til et Hyldetræ, som var hult ind mod Haven. Der havde hun gemt sig inde. Otte fandt hende, idet han famlede sig frem med udstrakte Arme, hans Hænder stødte mod hendes Haar.
Der knækkede nogle Grene lige ved Siden af mig, Løvet raslede, og jeg maatte se mig om. Holdet mistede jeg. En lille Spidsbuk kom listende frem. Ogsaa den anden lod Græs være Græs og saa lige mod den kommende. Han stod i sin fulde Rejsning med Hovedet højt hævet og Klovene fast i Jorden. Jeg kunde høre ham snøfte af Arrigskab. Endnu var der Tid. Spidsbukken gik frem. Han havde intet set.
Da jeg finder den, holder den endnu Svalen i Kløerne. Saadan er det at jage. Man ved aldrig, hvad der møder een. Hvert skiftende Sekund bærer nye Ting i sit Skød. En Vogn knager møjsommeligt henad en sandet Markvej. Kusken sidder duknakket med Pisken mellem Knæene. Snærten hænger ham langt ned ad Ryggen; han sover. Hesten standser for hvert Skridt og nipper af Vejkantens Græs.
Sammen med andre taknemmelige Stauder som Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor før end ikke Græs kunde trives. Deling.
I næsten ti Minutter saá vi os forventningsfuldt om. Der var intet at se i Dalen undtagen det grønne Græs og nu og da en Fuglerøst. Saa viste der sig blandt Klipperne til højre én af de mærkeligste Skikkelser, jeg nogensinde har set i mit Liv.