United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kærlighedsbænken" var Fru Lindes bedste Tema. -Ja, ja, Linde, #der# er nogle blevne lykkelige, sagde hun. Hun begyndte at tælle op alle dem, som var blevet forlovede i Præstegaarden. #Den# og #den# og #den# ... Det blev en almindelig glad Snakken over hele Bordet om al den Forelskelse og Forlovelse. -Ja den Sommer, da baade Rikard og Hans Beck blev forlovede.
Hun blev atter tavs, som hun havde været det før sin Forlovelse, og som oftest saa hun ud, som om hun frøs. Hendes Øjne blev paany forskræmte og forknytte. Og det lod til, at hendes Iver for at sy paa Udstyr havde tabt sig. Fru Herding var utrættelig i at forsikre Flyge, at alt, hvad der fejlede hende, var en Smule Blegsot. "Hun er jo i saadan en vrippe-værkelig Alder," sagde hun.
-Og saa blev det ... et helt Aar ... til hun gjorde det forbi. Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom skamfuldt eller vredt. -Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse og Ægteskab. En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka hørte hver Tone i Stilheden. -Og saa er man fejg oven i Købet og bli'r i det, sagde Huus igen. Rigtig saa inderlig træg-fejg ... Dag for Dag.
Indtil de ogsaa blev trætte af det og nøjedes med at lytte til det evige Sus af Vinden i det store Træs sagte gyngende Grene. I saadanne Timer dalede der ned over Flyges Sjæl en stille og mæt Tilfredshed. Han syntes, at en saadan mild og sval Forlovelse uden Attraa var Kærlighedens eneste gyldige Maade. Den var som en sagtmodig Plantevækst under en blaa Himmel.
Hvad vi altsaa er blevne enige om, er dette: Som min Svigerindes Formynder vil jeg ikke absolut forbyde Deres Forlovelse, men jeg samtykker foreløbig ikke i noget, foreløbig, det vil sige: ikke før jeg kender Dem bedre.
-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik. Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han: -Ja den stakkes Elisabeth. -Hvorfor hvad er hun nu hun er er vel gift? -Nej hun hævede sin Forlovelse den Vinter den Vinter den sidste Vinter hævede hun den pludselig -Hvem var han? Var det ikke Thorsen?
Det kunde De vel nok, men det er ikke det, der er Tale om. .... Hm. .... Jeg sagde oppe paa Terrassen, at jeg var kommen her for at male. Det kunde ikke undre mig, da De jo er Maler. Meget rigtigt. .... Jeg vil ogsaa male men det er ikke derfor, jeg er kommen. .... Aarsagen til min Reise var et Par Breve, som jeg modtog fra Minna, og i hvilke hun meddelte mig sin Forlovelse med Dem.
Endelig sagde Præsten: »Nu har jeg fundet et Æmne, der er værdigt at besynges. Vi ville skrive et Rimbrev over til Nicolais Fader og fortælle ham om Nicolais Forlovelse med Andrea Margrethe, det vil bestemt glæde ham at høre, hvilke Fremskridt hans Søn gjør herovre.« Dette Æmne var ikke efter Andrea Margrethes Smag, men hun blev nødt til at give efter.
Han havde intet hørt om deres Forlovelse. Derfor virkede deres Tilsynekomst paa ham næsten som en Vision. Han syntes, der blev lyst om dem, hvor de gik frem. Og Træernes Grene, der ludede ud over Vejen, hvælvede sig over dem som en Æreport. De kom nærmere nu kunde han høre deres Stemmer. Og skønt han ikke skælnede Ordene, vidste han, at de talte sammen om Fremtiden.
Det er Fraser og tilmed forældede Fraser. Intet Menneske kan have det andet. Troer De virkelig, De kan imponere mig med Deres Forlovelse? Som om jeg ikke for længe siden kunde have været hendes Forlovede. Desto dummere af Dem, at De ikke er blevet det! Maaske kan De have Ret deri. Men jeg kan blive det endnu, og hun maa vælge imellem os. Hun har valgt. Nei, det er netop det, hun ikke har.
Dagens Ord