United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja ... næsten seks ... til November ... Der var allerede adskillige tomme Pladser ved Bordet Englænderinderne begyndte at reise sig, mens Deserten blev budt om, og de forsvandt lidt efter lidt, stive og ubevægelige. Men de andre holdt Stand, noget échaufferede, pludrende over deres Konfekttallerkener, og med de blottede Arme støttede paa Bordet.
Derpaa lod Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang. Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte Prædiken rolig og stille, saa og blottede sit Hoved, saa tidt der blev nævnet Jesu Navn. Men der Prædiken var ude, begyndte han at raabe og skraale alt paa den forrige Maade og stillede sig med Mund, Øjne og Ansigt, det grummeste han kunde. anstillede sig, skabede sig.
Man saa' kun aandeløs og forvirret, denne halvnøgne og ustyrlige Kvinde, der ligesom badede de dejlige blottede Arme i Nourvadys prægede Guld.
Et Øjeblik efter laa Hans Joensen oppe paa Disken og sprællede og hylede, medens Bonden fra Sund grundigt og samvittighedsfuldt bearbejdede hans blottede Bag med et Sæberis. Siden den Dag saa man meget lidt til Hans Joensen. Men Bonden fra Sund gik omkring, som om intet var sket. Næste Gang Postdamperen kom, mødte Bonden som sædvanlig for at hente sin Post. Men denne Gang var der kun Avisen.
Ja det er Gammen :|: At leve sammen :|: Hvor Arneflammen :|: Er Kærlighed. :|: -Naa naa naa, Svoger, de to Fodposer støttede Bai, som hulkede. Sangen døde hen. Der var stille, ingen Lyd; ingen Vind over de blottede Hoveder. Tungt faldt Sandet fra gamle Lindes rystende Hænder. Fadervor du, som er i Himlen. Det var forbi.
En Gang lo de allesammen, selv Prinsen blottede Tænderne, og Dvergen bulede Kinden voldsomt ud da lo ogsaa Mikkel taknemlig for sig selv. Hvor Stemmerne lød opdragent derinde og afdæmpet. Der var tændt to store Ambralys. Helt længst tilbage i Stuen saa Mikkel Otte Iversen, han stod for sig selv men lod til at være i glad Stemning.
Og som blev hun elektriseret ved Kulden, som blev hun berust ved Synet af dette Guld i Guld, løftede hun med et Skrig af Triumf den blottede Arm med en Haandfuld af de blinkende Mønter der faldt som en gylden Regn over Nourvadys Gulv, mens Tæpper hastigt sank. Det var ikke Bifald, der lød. Det var Rasen.
Efter dem dukkede Tjenerne frem med ubevægelige Ansigter og blottede Hoveder. Vognene blev ved at køre til og fra. Dørene smældede op og blev smækket i. Ellen kendte de fleste; og de begyndte at hviske og pege oppe i Skyggen af Portalen, morede sig over at se, uden at blive set. Gennem de oplyste Vinduer fulgte de Skaren langs med Gangen, hvor de stansede, mens Tjenerne tog Balslagene.
Thi han elskede at sidde hende nær, at dvæle, mens de talte, med hendes Haand i sin, og at føle hendes Aande nær sit Haar. Den Dag paa Thorsholm ... Hun havde lagt sin Arm langs med Sofaens Ryg ... og pludselig følte hun Carl sagte gnide sin Nakke langs hendes blottede Haandled, mens hans lo op i hendes Ansigt. Saadan var det gaaet indtil nu.
De bøjede sig, slyngedes sammen, nærmede sig som til Kærtegn, veg ud med vuggende Hofter. En hvirvlende Jagt. Saa stormede Kvinderne bort. Med Kastagnetterne hævede højt i de blottede, runde Arme sendte de de trættede Dansere et spottende Haandkys. William drog et langt Suk. Han havde røde Pletter paa Kinderne, hans Øjne var skinnende, Aandedrættet hurtigt.
Dagens Ord