United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oluf udi Enrum sagde til hende, at hun skulde raabe paa Anne Christens Dotter og lukke sine Øjne og le ad hende og kalde hende Memme og Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at Djævelen var kommen til samme Anne Christens Dotter paa Skinderup Eng for tyve Aar siden, og at der sad et Mærke paa hendes højre Side. Item at Mag.
Natten var bælgmørk. Græsset skiltes ad; lige foran mig saa jeg to blanke Øjne rettet imod mig. Jeg vilde raabe om Hjælp. Dyret springer imod mig . Skrækken lammer mig . Dingo! Er det muligt? Ja, det er virkelig Dingo, som slikker min Haand, logrer og viser alle Tegn paa Glæde ved Gensynet. Hvorledes har dog det kloge, kære Dyr kunnet finde mig? Min eneste, trofaste Ven!
De hørte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Halløj, der lød højt hen gennem Skoven. Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under Træerne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en Eg og hun gik iforvejen for at finde den. Huus gik efter. Han kukkede som Gøgen hen gennem Træerne. Bai hørte ham le og jodle.
-Men det var vel nok det elendigste Syn i mit Liv, sagde han, at se ham ligge dèr uden Sanser, paa Jorden, som en Orm og raabe paa sine nitten Aar og paa den »lille Gud«.... -En Time efter drog han afsted ... Jeg saa' ham i Spidsen for sine Folk ... Han raabte et Hurra og svingede sin Sabel over Hovedet.... Derudefra kom ingen igen.... Sundt tav.
Christian kom altid til at le, naar han bare saa en Ravn, og han plejede ofte at raabe efter den, som f. Eks.: „Naa, din gamle Lurifaks, hvad er det nu for en Gavtyvestreg, du har for?“ Og naar Ravnen skreg, brølte han efter den: „Nej, mig skal du ikke faa til at hoppe paa dine Løgne!“ Jeg skal genfortælle nogle af disse Ravnefabler: DA RAVNENE KUNDE TALE.
Lurvadt var tumlet op ved Skriget og stod nu hjælpeløs rokkende foran den Syges Seng: Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør! gentog hun og famlede i Vildelse rundt paa Kommoden efter Vandglasset, saa at det væltede, og Vandet flød ned over hendes nøgne Fødder: Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør! blev hun ved at raabe. Rottbøl havde rejst sit lille, blide Ansigt fra Puden.
Saa kunde han pludselig give sig til at tralle, og han kunde standse midt i en Replik for at synge og raabe højt, og naar han havde sagt en lang Replik, raabte han Bravo og applauderede sig selv og kom ind og takkede for sine egne Hænders Bifald Jo, naar man havde et Maal, var det en Leg, enhver var Aladdin, naar han blot troede. Han indviede ikke nogen i sine Planer.
Ja, inviter du væk, Vilde! nikkede Baronen med en kvart Kylling i Munden Men du maa sgu selv skrive, for jeg har ikke Tid! Og saa skrev Baronessen til Grev v. Scheele, en Barndomsven og Fætter. Og nu i Overmorgen skulde han komme ..... Dette laa Hendes Naade og tænkte paa, medens hun røg Cigaret og havde Migræne. Saa hørte man pludselig Baronen raabe med buldrende Røst inde i Kontoret: Niels!
Om Aftenen begyndte Konen igen at fritte ham ud, og da hun ikke lod sig stille til Ro, fortalte han: „Der var engang, ja jeg var vaagnet hen paa Aftenen og var roet ud, da jeg hørte en Mand raabe paa Hjælp. „Jeg er kæntret!“ raabte han, og saa roede jeg hen til ham og bragte ham paa ret Køl; og da jeg skulde se til, var det en af de næseløse.
Jens Andersen slog pludselig med Hovedet hen mod Mikkel som for at minde dem paa, at han stod der. Mikkel havde ingenting hørt. Men Kongen saa op og blev rasende. Saa lad den Mand gaa! udstødte han tirret. Jens Andersen vendte sig og viste Mikkel et ligesom formildende Ansigt, Mikkel skyndte sig ud. Slaa Vand paa! hørte han Kongen raabe.
Dagens Ord