United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da hans Skridt var døet hen, og den tunge Dør mellem Taarnet og Galleriet var smækket i, vendte Baronessen sig om mod sin Mand, der stod tavs henne i Skyggen lænet op mod Kaminen. Bliver du herinde i Aften, min Ven? spurgte hun med sin blideste Røst. Ja. Er I snart færdige med Havren nede fra det inddæmmede?
Damen, en buttet, lille rødmosset En, slog Klappen paa Døren lige overfor Idas Kabinet ned med et Smæld: -Optaget, raabte hun. -Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: -The, Smør, ristet Brød, fire bløde Æg.... -Seks, brølte Herren, og Døren blev smækket i.
Amalie kvidrede i Stuen; der blev smækket med en Dør: Om Vilhelmine vilde holde Næsen hos sig selv man maatte vel have Lov til at øve sig. Amalies Hoved kom tilsyne ved Kældergelænderet og skingrede op efter i Trappegangen.
Efter dem dukkede Tjenerne frem med ubevægelige Ansigter og blottede Hoveder. Vognene blev ved at køre til og fra. Dørene smældede op og blev smækket i. Ellen kendte de fleste; og de begyndte at hviske og pege oppe i Skyggen af Portalen, morede sig over at se, uden at blive set. Gennem de oplyste Vinduer fulgte de Skaren langs med Gangen, hvor de stansede, mens Tjenerne tog Balslagene.
-Saa vilde man ta' Ferie, sagde han og blev ved at sé ud i Stuerne, mens der kom noget som et Lys i Øjnene med de blodige Aarer. -Ja lo Berg om jeg kunde. Krans strakte Armene i Vejret: Aa ja, sagde han og lagde igen de lange Papirer til Rette: Man maa være glad, at man kan tjene Føden. Der blev smækket med et Par Døre, saa det fo'r i Berg. Det var Hr.
Aktieselskabets ny Udstyr var Egetræsmøblement med Staalhængsler paa alle Skufferne og alvorlige Sofaer, hvis sténhaarde Sæder og Rygge var betrukket med brunt Klæde. Udstyret var leveret af Bygmester Martens første Leverandør. Stær var allerede borte og havde smækket Døren i, ind til sig selv.
Lidt efter lød der en forvirret Raaben og Skrigen deroppe fra. Saa blev en Dør smækket haardt i, og Baronessen kom ned igen. Hun saa meget ophidset ud og sugede Blodet af en Finger, hvis yderste Led blødte: Hun bed mig, Djævleskabet! sagde hun. Kaninen saa paa hende med Øjne saa store, som det var hende muligt at faa dem. Hvem? spurgte hun Hvem bed? Stasia, naturligvis! Er hun ... da der oppe?
En hæs Ed, et Slag, og derefter skinnede Stjernerne atter ind ad vort Vindue. Vi blev tavs staaende, hvor vi var, medens vort Blod kogte i afmægtigt Raseri. Et halvt Minut senere hørte vi et dæmpet Skrig og Braget af en Dør, der blev smækket i. "Den Bandit har grebet hende. Han slaar hende sagtens ihjel!" raabte jeg.
Dagens Ord