United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Jensens Stemme hørtes, frygtsom og slæbende: "Herregud, lille Jensen Herregud, lille Jensen tag nu dog inte saadan paa Vej. Vil Du int' ha'e Kaffe hva' en lille Slant Kaffe?" Men Jensen vilde ikke have Kaffe. "Hold Kæft!" brølte han op. "Hold Kæft! Hvem er det, der er inde i Sovekammeret? Hvem er det, der er inde i Sovekammeret, siger jeg!"
Køerne vendte Hovederne i Baasene og brølte langtrukket og dæmpet, mens »Fruen« lukkede Stalddøren. De gik om langs Længen forbi Hønsehuset: Ja, den spættede var trofast ... den lagde Æg til det sidste, og de bøjede ind bag Hækken ved Dammen. Herluf tog Moderens Haand, mens de gik. Ved Lysthuset standsede de.
-Frøken With, Frøken With, sagde han. Der kom et nyt Lyn og et nyt Brag, som blev et uhyre Jernlegeme slynget til Jorden ved deres Fødder: -Nu gaar der vel igen en Eg, sagde Skovrideren, der uafladelig sad og tænkte paa sine Skove. Ingen talte og ingen vilde kunnet høre. Naar Drønet døde hen et Minut, hørte de Kvæget, der brølte paa Marken, og Faarene, der brægede klagende.
En Røgterhund halsede langt borte ud efter noget Kvæg; de store Køer løftede de tykke Halse og brølte dorsk og mæt. Katinka saa' ud over den grønne Mark med det spredte og glinsende Kvæg belyst af Solen. -Hvor det er kønt, sagde hun. -Ja #ikke?# sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. Kønt er det.... De begyndte at tale, Katinka og han. De saa' og glædede sig over de samme Ting.
De var neppe komne ud, før Konen hørte et Skrig, og da hun løb til, var Datteren allerede dræbt. „Slæb hende ind, og kog hende til mig!“ raabte Manden. Konen stak i at græde og formaaede ikke at gøre noget. „Skynder du dig ikke, skal du selv faa Lov at gaa samme Vej!“ brølte han i Vrede, og saa slæbte hun Datteren ind.
Opvartningspigen kom med et Stykke Reb, og den sortes Hænder blev bagbundne. Han sparkede, brølte og bed fra sig. Men en tre-fire stærke Bønder fik Krammet paa ham. Og saa satte Toget sig i Bevægelse: Forrest gik Politiet med Nikolaj Langfinger, der fulgte godvillig. Derpaa kom Baronen og to Mænd med Jakob. Og endelig fire Karle, der mere bar end støttede den halvt bevidstløse Hans Peter Jensen.
Uase, som nu var ude af Stand til at bevæge sig, reddede sig ved en Løgn. „Hej Hjælp! Kom, du Kajak dernede!“ brølte han. „Qaratsuk og hans Ledsagere myrder mig!“
Louise-Ældst læste koldsindigt. Det er jo rart, sagde hun ... for hende. -Hun har jo haft en hel Sommer. Louise-Ældst gik ind og hamrede paa Klaver. Saa, som hun vel sad, brølte ogsaa hun med Hovedet ned over Tangenterne. -Du vil vel gratulere, sagde hun pludselig bedst som hun hulkede. -Hva' si'er du? -Jeg si'er, du skal vel gratulere, sagde Louise-Ældst og tørte Øjne.
Damen, en buttet, lille rødmosset En, slog Klappen paa Døren lige overfor Idas Kabinet ned med et Smæld: -Optaget, raabte hun. -Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: -The, Smør, ristet Brød, fire bløde Æg.... -Seks, brølte Herren, og Døren blev smækket i.
Christian kom altid til at le, naar han bare saa en Ravn, og han plejede ofte at raabe efter den, som f. Eks.: „Naa, din gamle Lurifaks, hvad er det nu for en Gavtyvestreg, du har for?“ Og naar Ravnen skreg, brølte han efter den: „Nej, mig skal du ikke faa til at hoppe paa dine Løgne!“ Jeg skal genfortælle nogle af disse Ravnefabler: DA RAVNENE KUNDE TALE.
Dagens Ord