United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Biskoppen stod op i sin Vogn, men Officeren slap ikke hans Haand Saa mumlede Bispen et "Lev vel" og korte bort. Paa Pladsen drog en Time efter de Naeste ind. En Stund var Kroen belejret. Soldaterne havde megen Torst Saa blev der hurtig stille. Kun fra Kroen skingrede Madam Henrichsens Stemme ud fra Gaestestuen, gennem Doren mellem Sojlerne.
Den Dreng var blevet saa kejtet af lutter Forskræmthed, at han ikke rørte sig uden at gøre Skade. -Marie, skreg den Gamle fra den lille Stue, Marie.... -Ja, ja, sagde Moderen, hun var allerede paa Vejen til Gerningsstedet. -Naar han blot la'er mine Piber hænge, skingrede Bedstefaderen. Er det mine Piber? skreg han ud gennem Dørene.
-Gud fri os for Stank det var Amalie, der var gaaet videre og havde aabnet Døren til Balsalen, hvor Frøken Frederikke og Frøken Sofie draperede de Sækkelærreds; selv Frøken Frederikke kunde ikke paastaa, at de just duftede : Naa saa vi skal forgives, skingrede Frøken Amalie og pustede. Der blev et Spektakel, hvor Frederikke hylede af fuld Hals, og alle seks kom til og skændtes.
Baaden skilte sig ud fra Mørket, Piben skingrede, et Raab derudefra besvaredes af Lastdrageren, og forbi Bro-Lygten foer en Lasso, der var lige ved at fange den skikkelige Hertz, og plaskede ned nogle Alen bagved ham.
Det var blot noget sort noget sort og hvidt som blev ved at dreje rundt. Hun blev ved at smile, mens hun lukkede Øjnene. Det var, som Markedslarmen og Musiken og Stemmerne og Hornene, der skingrede, brød sammen i én Brusen i hendes Øren, mens alt gyngede sagte. Hun aabnede Øjnene lidt: Jeg ser ingenting, sagde hun og lukkede dem igen.
Fra Bryggerset lod der et stort Spektakel, det var Maren, der af lutter Sorrig tumlede og skurede midt i den morkeste Nat, mens hun sang paa Melodien: "Hvo ved, hvor naer mig er min Ende", saa det skingrede mod Laden: Kong Fred'rik hviler nu paa Baare og slumrer sodt i Dodens Blund; nu rinder Folkets Takke-Taare for Drotten fra hvis djaerve Mund det lod saa tit: min Tak modtag!
Det var et saadant Selskab, Flyge pludselig saa sig omringet af. Og ud af Kresen skingrede imod ham en høj Kvindestemme. "Hr. Flyge halløj godaften Hr. Flyge ..." Han standsede og saa i Skæret af en elektrisk Gadelygte Fru Ellis Birgers Katteøjne flimre sig i Møde. Hun var i en højrød Aftenkaabe, og hendes Ansigt var blegt. Det øvrige Selskab larmede op. Fru Ellis præsenterede.
Det gik fra Kælder til Kvist; saa smækkede Dørene hele »Gevinsten« rystede, naar en af Frøknerne Gravesen bad om Ro Amalie sendte den siste Pil op til de uregelmæssige Verber paa Kvisten: -Hm det véd man vel, hvem der kan klæde sig selv, skingrede hun. Frøken Amalie var Medlem af Holmens Kirkekor og holdt sig selv med Paaklædning....
Excellencen havde rettet sig i sin Vogn, mens Gadens Folk hilste ham længe og ærbødigt. Georg var gaaet op. I Halvmørket i Entreen læste han endnu en Gang Udskriften paa de ankomne Breve og skød dem atter langsomt helt ind paa Konsollen, i Mørket. Hendes Naade ringede, saa det skingrede gennem hele Huset.
Drøn og Bulder fyldte alt omkring dem, vildt skingrede Telefontraadene, Holst maatte stride bøjet fremad mod Vejret, det forekom ham, som om en Mængde Lokomotiver nærmede sig i hidsigt Jag, ustanseligt susende. Henne, hvor det dybe Sandspor førte til Stranden, stoppede Præsten op, han skulde hjem.