United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du maatte vist være glad til, Frederikke, haanede Frøken Amalie fra Stuen. Dørene smækkede. Fru Gravesen sad i Spisestuen i Stue-Etagen. Hun vidste allerede hverken ud eller ind: -Det værste bli'r Opvartningen, sagde hun. -Theodora bli'r i Køkkenet, afgjorde Frederikke Spørgsmaalet om Serveringen.

Poppe blev rasende og hugg i Fingeren, saa Stiftsdamen hvinede let, mens Poppen skreg, med udspilede Vinger: Fortuna fortis, fortuna fortis . -Hva' er 'et, Dyret siger, Charlotte Amalie. Hans Excellence vaagnede brat: -Det er Latin, sagde han og stod op.

Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt hen til Naboersken. I var vel enige nok om den Ting! Hva' ved du om det? spurgte Stine skarpt. Næi, naturligvis! ... Har du kanske haft din Næse imellem? Næi .... Saa holder du din Hals! Put-Amalie bed Svaret i sig.

Nedenunder blev der polkeret i begge Stuer; det var Amalie, der »snart havde faaet de Genstande ryddet til Side« i Kabinettet, og de dansede i begge Rum, saa hele »Æsken« rystede.

Den ene af Stiftsdamerne, af hvilke ingen havde forstaaet noget, sagde: -Kære I to, det er som jeg si'er saa tit til Charlotte Amalie, naar vi saadanne sidder for os selv og ser ud over vore Bekendte: Revner kommer der dog altid. Stiftsdamen udtalte e'et i Revner som et æ. Fru Schulin smilte og sagde: -Der er no'et i det. Hvad siger De? vendte hun sig til Moderen. Moderen fo'r sammen.

Man tog Parti for Frederikke: -Hm, det var nemt nok for Amalie, sagde Frøken Ida.... -Amalie har ikke syet et Sting, hvinede Vilhelmine. -Hun har ikke rørt en Finger.... -Jeg har bare betalt Kotillonen, sagde Amalie og svajede op ad trappen. Amalie havde hos Adolf bestilt Kotillonsarrangementet: Til Redaktionssekretær Gravesen, ved »Bladet«, havde hun sagt.

-Men der har jo, det tilstaar jeg, været Aftener, sagde Hofdame-Søsteren til Hofjægermesterinde Eichwald: hvor jeg har sagt til Charlotte Amalie, naar hun læste, at nu maatte hun holde inde, for der er jo ingen Rædsler, for hvilke man nutildags forskaanes i Aviserne. -Og det endte grangivelig med, at man laa og saá Blod i sine egne Senge om Natten.

Om Formiddagen paa selve Baldagen maatte Theodora hente Urtepotter hos alle Naboer til en Blomsteropstilling paa Trappen: -Bevar' os vel for Riskoste, sagde Frøken Amalie, der kom hjem fra Sang ved en Begravelse. -Saa mener du? vrissede Vilhelmine.

Ja-a, hvis han forgriver sig paa dem! sagde Stine. Det gør han sgu nok! nikkede Amalie fortrøstningsfuldt. Som disse to Smaakoner talte om deres Sognepræst, saaledes talte den hele Egn. Ikke kunde to Mennesker komme sammen, uden at det straks lød: Har De hørt den sidste om Mascani? Har De hørt? Har De hørt?

Jeg tændte mig en Cigar og tog Plads tæt ved paa en Sten, i den sparsomme Skygge af nogle Buske. Er de nu ikke søde? spurgte Minna, idet hun holdt sin Haand hen imod mig med en søgrøn og en lilla Sten, og saae paa mig med missende Øine, blændet af alt det hvide Lys. Jo nydelige. Hvad vil De nu egentlig bruge dem til? Aa, jeg forærer dem til lille Amalie.