United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er Uglemor, som allerede har Æg under Brystet. Her er lunt og stille, Solen næsten brænder. Af og til skogrer en Fasanhane, det lyder saa højt i Dag. Om mig staar grønne Nælder sløret af fine Haar. Blodrøde Spirer krummer sig for at skyde Løvet til Side. Og oppe over mig Knop ved Knop gylden af Lyset saa tæt, at ingen kan tælle dem.

Vi laa i Selskab med Sommerfugle og Guldsmede og alskens flagrende og summende Insekter paa Græstæppet under et gammelt Oliventræ. Paa den ene Side klattrede et Krat af Roser og Gyvel og Kaktus op over en lille Stenskrænt og gik paa Toppen af den i Kompagni med Fyrre- og Figentræer for at lave Skov, paa den anden vuggede sig en gylden Hvedemark.

Saa langt man kan se, spænder Broerne sig over Vandet snart i gylden Gasillumination, snart i hemmelighedsfuld dæmpet Taageglands af røde orientalske Lygter, paa Floden selv glider de smaa Dampere saa tæt behængte med Illuminationspynt, som var de byggede kun af farvede Balloner, og Flammestraalerne fra Palaierne paa Quaien spejler sig i det mørke Vand som tusindslynget Guldfiligran.

Men det er uforstaaeligt tillige: Provences Sol er ikke mindre varm og gylden end Italiens, dets Himmel ikke mindre blaa, dets Kvinder fuldt saa skjønne, og dets ædle Druer fuldt saa fyrige.

Faa Minutter, og Maanen svævede frit, bestandig mindre gylden og mere krystallisk, over Bjerglandskabet med Flodens Krumning, et Landskab, som den selv syntes at skabe af Nattens Chaos og at fuldkommengjøre mer og mer. Det var for skjønt til, at man kunde tænke paa at skilles.

Støjen nede fra trængte op til dem, og de sad, smilende og saa' paa deres Glas, hvis Vædske blev gylden i Lyset. -Ja, sagde Adolf. Det er det, det gælder om; og de tømte Glassene og brød op. Berg og Adolf var ganske hede og opildnede, da de kom ned paa gaden og skiltes ovre paa Hamtorvet; -Men ligegodt, sagde Adolf. Tænk over det det er en Idé . -Snak, sagde Berg.

Her, hvor det frie Sommernatslys faldt ind ad Lugen, saa Otte, hvor hun var dejlig, mørk og hvid som Natten og Dagen, et Solbarn fra en Verden, han ikke kendte se hun var skinnende hvid og skygget af gylden Brunhed, som havde hun været helt solbrændt, før hun voksede til og blev hvid.

Bag dem stod Lysets Engel Vagt, og for de to saa det ud, som om Flammesværdet skrev med gylden Skrift over Himlens Bue, hvert Bogstav var spættet af Stjærner: Det er nok, naar to Mennesker holder af hinanden. I Aften er jeg ene. Min Stue dufter af Renhed. Gulvet er blankt af Fernis, paa Bordet staar en Skaal fuld af Blomster, og foran de aabenstaaende Vinduer hænger hvide, nystrøgne Gardiner.

Og som en gylden Slange faldt de Maagers Kæde spillende i Havens Middagssol ned i Gravens Vand. Ellen vendte sig og gik ned i Lindegangen. Men nogle Dage efter reiste Mademoiselle. Ellen blev konfirmeret om Efteraaret. Præsten i Nørup var en asketisk Mand, som prædikede mest om Synden og den evige Fortabelse.

For naar en Pige først er begyndt at sammenligne en Mand med noget stort, hvad enten dette store sidder i en gylden Triumfvogn eller er en Bisp med en dekorativ Kvælerslange om Livet, er det ved at blive galt fat. Hans Øjne svævede ud over Rækkerne, og pludselig slog de ned i hendes, og han smilte. Hun sænkede Øjnene og saa mod Gulvet. Men lidt efter gik hun atter og kikkede.