United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Toget bruste afsted, og de var atter borte, man hørte dem støje henad Vejen ; Peter Banekarl havde faaet Mælkespandene bort, og Katinka sad alene paa Perronen. -Ja, sagde Bai fra Vinduet: fra Huus skal jeg da hilse.... Tak. -Hm, hvor Dagene bliver korte ... Og Satan til kold Vind.... -Du skulde dog komme ind.... -Ja, jeg kommer. Bai lukkede Vinduet. Støjen af Præstegaardsfolkene døde bort.
Mathildes mange Bud og Afbud i den allersidste Tid og hendes Flagren og Støjen, naar hun endelig kom, havde han ikke regnet for noget videre; han havde taget det for Luner eller »Følger af Foraaret«, som gik over. Men Brevene nu forstod han ikke.
-Dér har vi ham, sagde Bai. De hørte Toget som en fjern Brusen. -Mørk er 'en s'gu iaften, sagde Bai. Støjen kom nærmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom nærmere og voksede; saa bruste Lokomotivet frem fra Mørket som et stort lysøjet Bestie. Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.
Jeg kunde heller ikke, Lydia, tænke mig noget frygteligere end at blive elsket af et Mandfolk, jeg ikke elskede. Grevinde Schulin skoggerlo, mens der steg to røde Pletter op i Hendes Naades Kinder og Moderen sagde halvsagte til Hans Excellence: -Er Du træt? Men Marschalinden raabte, mens alle talte i Munden paa hinanden, gennem Støjen op til Moderen: -Stella, har Du aldrig været skinsyg?
Strømmen var forbi, og Støjen tabte sig langsomt. Asta mærkede ikke, at Vinden fra det aabnede Vindu tog unænsomt i de lange Gardiner, med Hovedet støttet mod Karmen stirrede hun frem for sig. -Asta men det trækker , raabte Konferentsraadinden fra Dagligstuen. -Ja, Mo'er, sagde Asta og fo'r sammen. Hun lukkede Vinduet. -Skal vi saa drikke The? sagde hun og traadte frem i Døren.
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset, Johannes Stue laa i Midten ... Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet og bandede i Søvne.
Fru Canth og de andre begyndte at vifte med Lommetørklæderne: Gratulerer, gratulerer; og nede svarede de, saa Støjen lød helt hen over Parken i Natten. -Er det lille Herluf, raabte Fru Canth ned i Sværmen. -Ja, svarede Herluf. -Kom herop, raabte hun. De blev ved at vifte, den ene over den anden for at komme til, leende og jublende ud i Natten.
Udenfor holdt Musikken op, og man hørte Madsens Stemme gennem Støjen: -Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. Doktoren blev ved at høre paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved Fodenden bøjet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til Bræstrup, sagde Doktoren blot og gik ud.
Han hørte, hvor Støjen skiftede deroppe, eftersom der stod Døre aabne mellem Stuerne, og da Larmen med et steg vældigt og holdt ved som et Vandvæld fra aaben Sluse, kunde han forstaa, at en Dør ud mod Trappen og den aabne Port maatte staa gabaaben.
-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.
Dagens Ord