United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dubois, hvem det var ... Saa sladrede de andre ... og saa sagde Forstanderen, at jeg havde nok et Billede ... som ... jeg ikke maatte og saa maatte jeg jo sige ... at ... det var ... Dem. Ellen lagde Rosenbladene i en Krands paa sin Handske og pustede til dem, saa de fløi som Sommerfugle. -Naa ... og saa blev Billedet hængende? -Ja over min Seng. De brød op.
En bestandig spejlblank Sø med vuggende Gondoler og sejlende Svaner, Smaaøer, der romantisk bryder Udsigterne i Pynter, hvor Guldregnen hænger ud, saa at dens Blomsterklaser kysser Vandet, Klippevildnis med Kaskader mellem Bregner og Efeu og blaarankede Clematis, fantastiske Broer og blomstrende Bosketter og bløde, grønne Engskrænter, hvor de hvide Sommerfugle leger Tagfat.
Og henne ved Portièren sagde han: Carl morer sig nok har du set ham? -Ja ... han er glad iaften. Ellen gik videre. En Gruppe af unge Damer havde slængt sig paa Patéen i Kabinettet. De laa dovent strakte og hvidskede, Vifterne gled i løftede Arme frem og tilbage som Sommerfugle over et Blomsterbed. Ellen fandt en Plads og slog sig ned imellem de unge.
Nej, naturligvis skal Du blive hjemme, nikkede Herredsfuldmægtigen Jeg skal nok bringe en Hilsen fra Dig. Men en Krans maa vi da sende, Far! mente Fru Thora. Ja, det maa vi vel ... Ja, det maa vi! Aa nej, Mor, se dog de to der, hvor er de søde! Jørgen smed Resten af Brødet ud i Dammen og gav sig til at løbe efter et Par brogede Sommerfugle, der boltrende sig om hinanden fløj hen over Grønsværet.
Kun de store, brogede Sommerfugle er det, og Fuglene, der synger, og Blomsterne, der dufter. Man gaar og gaar og bliver ved at gaa. Først nu straaler Paradiset i sin fulde Glans; Kundskabsfrugten er nydt, Øjet er blevet aabnet for dets Dejlighed.
Eichbaum var dumpet for anden Gang ved Polyteknikum i Zürich, og nu hvilede han ud. Der var ganske stille i Haven, og man hørte hver Ærtebælgs Fald i Truget, mens de hvide Sommerfugle fløj ud og ind mellem Rankerne. -Hvor Luften er dejlig, sagde Ida. -Py-h, det bli'er hedt, og jeg skal røre Kødfars.
Den trænger ikke til nogen Assistance, naar dens fulde Skjønhed staar i Sommerfloret; saa er der langt vidunderligere i en Skovskygges Ro, paa en duftende Kløvermark eller ved Aaløbet, der risler mellem Enge, hvor Guldsmede og blaa Sommerfugle sidde og drømme paa de røde Valmuer.
Men de kunde ogsaa flamme op og straale med en Ild som af sorte Diamanter i Maaneskin. Og han havde en egen dvælende Maade at slaa Blikket ned paa, at skjule det bag de lange, mørke Øjenvipper, idet han lod dem synke langsomt, stille, lydløst som Sommerfugle, der dør. Hans Haar var blaasort og blødt med en egen fed Glans i Skyggen og hængte i løse, bevægelige Lokker om hans Hals og Pande.
Som Mængden var han ikke, og hun kendte ingen, der maatte kunne drive det saa vidt som han. Nina havde aldrig været forelsket. Den første Ungdoms flagrende Ømhed, som fylder unge Kvinders Sjæl ligesom med sværmende Sommerfugle, havde hendes hærgede Sind, der var blevet mørkt ved de tidlige Skygger, aldrig kendt.
Dagens Ord