United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Glente kastede sig ud fra en Glug højt oppe i Taarnet og rejste væk ud i Landet. Mikkel laa ørkesløs paa Ryggen og sank dybt ned i Græsset og Ukrudtet. Han rev Stænglerne over paa en Plante, der stod ved hans Hoved, og saa, at der var gul Saft i den, han stak friske Spirer i Munden og tyggede paa, rullede Græsstraa sammen i Fingrene, og Tiden forvandtes.
-Sæt Dem her, Tine, sagde Moderen, og Tine satte sig, med Hovedet mod Klaverstolen, ved hendes Fødder. Moderens Fingre løb hen over Tangenterne: -Det er underligt, men det er, som jeg ikke kan taale at være glad mere end en Time ad Gangen. Løbene blev til et Forspil, og Moderen sang: Hvert et Barn, der fødtes, det fødtes kun til Nød. Og spirer der et Blad, det spirede kun til Død.
En Natur som Stephensen, i hvilken der dog fra først af er nogle ædle Spirer uden dem vilde han vel heller ikke være bleven Kunstner, ikke engang den Kunstner han er, naar en saadan Natur, endnu ung og ikke helt fordærvet, fatter Kjærlighed til en ung Pige, saa forfines og forædles han, og hun lærer en Anden at kjende og at elske end den, han hidtil har været.
Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter, der kan afløse hverandre. Eksempelvis kan en Pæonrabat gennemvæves med Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Løg samlede i Klumper. Naar disse blomstrer det skal være af de tidlige Sorter vil Pæonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster.
Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.
De spirer villigt, naar de saas i Slutningen af April og dækkes ganske let med Jord og skaanes for Udtørring, saalænge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tæt op, og maa da gerne udtyndes meget.
Tungt ligger Løvet over Jorden, Spirer skyder op af dets Skød, deres Stængler er fyldt af samme higende Svulmen: Gro suge af Jord, Lys og Luft de gærende Kræfter, samle dem i en Blomst og give nyt Liv. Og dette er det store dette hvorfor dit Hjærte banker, og dine Øjne tindrer, du, som har lovet at følge mig, at aldrig standser Livsstrømmen.
Det er Uglemor, som allerede har Æg under Brystet. Her er lunt og stille, Solen næsten brænder. Af og til skogrer en Fasanhane, det lyder saa højt i Dag. Om mig staar grønne Nælder sløret af fine Haar. Blodrøde Spirer krummer sig for at skyde Løvet til Side. Og oppe over mig Knop ved Knop gylden af Lyset saa tæt, at ingen kan tælle dem.
Der findes i disse Huler baade meget ondt Ukrudt, som maa rykkes op, og enkelte gode Spirer, som sikkert kunde trives, naar der gaves dem af Luft og Lys, hvad de har Behov. Frankrig faar ingen Ro, før der i begge Henseender bliver gjort, hvad det er muligt at gjøre.
Dagens Ord