United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fyrstinden tog igen Lorgnetten op og saa paa Carl Urne, der fik Undervisning i Kunsten at spise Artiskok. Il est charmant , sagde hun ganske høit. Tjeneren havde skænket Moët i Glassene, og Carl havde tømt sit et Par Gange. Greven havde drukket med ham og ønsket ham Velkommen. Ellen sad med Glasset og ventede. -Drikker De ikke med mig, sagde hun. -Jo Tak saa gerne ... men ...
Nogle havde rejst sig; med Glassene i Haanden stimlede de sammen i Rummet mellem Bordene; William ændrede Tonefaldet Lidt og vedblev: "Alt dette var til idag vort Liv, og nu er det blevet Minder, som vi, nu da vi gaar, tager med. Thi Afskeden er kommen, og er det end sandt, at vi kun skilles fra alt her med Sort, saa var det dog nødvendigt at skilles: thi her kunde vi ikke blive.
Der var stille lidt, i det store Rum, til Tæppet igen gik op, og de alle stod i Flok paa Scenen, mens Victoria-Tjenerne fyldte Glassene: -Saa et Huset leve, raabte Berg højt, ud i den lyse Sal. -Ja, et Huset leve, skreg de andre med løftede Glas.
Bloch, tør jeg ha'e den Ære?" "Hr. Andersen." De gik ind. De talte livligt, Hoff skænkede dygtigt i Glassene. "Hr. Bloch, De drikker ikke, værs'go." "Tak jeg holder ikke af Spirituosa om Aftenen det er skam svært nok endda." "Hvad mener De Medicinen?" "Aa ja ... Men jeg har desuden haft min fordrukne Periode ..." "Det var tidligt," William lo, "var det, da De gik i Skole?" "Nej i mit Rusaar.
Men Jomfru Stine sad og støttede Hagen paa sine Hænder, og mens Moderen lo, og Børnene foer rundt den ældste Dreng drak Slatterne af Glassene deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gammel tysk Almanak. -Sig mer, sig mer, sagde Moderen. Og Jomfru Stine blev ved at deklamere, med sin Mandfolkerøst det lød, som hun messede. Sognefogedens Kone havde rejst sig.
Støjen nede fra trængte op til dem, og de sad, smilende og saa' paa deres Glas, hvis Vædske blev gylden i Lyset. -Ja, sagde Adolf. Det er det, det gælder om; og de tømte Glassene og brød op. Berg og Adolf var ganske hede og opildnede, da de kom ned paa gaden og skiltes ovre paa Hamtorvet; -Men ligegodt, sagde Adolf. Tænk over det det er en Idé . -Snak, sagde Berg.
Han gjorde altid saa megen Støj og før havde der været saa stille i Tusmørket. -Jeg henter Glassene, sagde Katinka. -Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie.... Katinka kom tilbage med Glas og Flaske. -Jeg har haft Selskab, sagde Bai. -Af hvem? -Af Frøken Ida. Hun rejser nu.... -Hva', Ida?
Han fyldte Glassene paany, mens de blev ved at tale med aandsfraværende Øjne maalende hvert Minut, der forløb. Og bestandig forlegen, blot for at der skulde »ské« noget, lod Erhard sig glide ned fra Sædet paa Tæppet og klappede kærtegnende hendes Fødder »de smaa Kid« der var kolde som et Ligs, ligesom hendes Hænder.
Ida kom frem af Krogen ved Hjerteblomsten, hvor Frøken Friis lige til nu havde undersøgt den gule Kjole som en Art Fagmand, og hun tog Bakken med Glassene. -Er det Dem, der byder, sagde Karl saa underligt sagte og tog et Glas. Han blev staaende med sit Glas: -De er saa køn, sagde han med den samme Røst, og hun syntes, hun slet ikke kendte hans Stemme.
Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas: -Véd De Charlot er egentlig en god Dreng. -Ser De, min Herre, det er Behageligheden Børn gør ingen Ophævelser.
Dagens Ord