United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa langt man kan se, spænder Broerne sig over Vandet snart i gylden Gasillumination, snart i hemmelighedsfuld dæmpet Taageglands af røde orientalske Lygter, paa Floden selv glider de smaa Dampere saa tæt behængte med Illuminationspynt, som var de byggede kun af farvede Balloner, og Flammestraalerne fra Palaierne paa Quaien spejler sig i det mørke Vand som tusindslynget Guldfiligran.

Den aftagende Maane kommer frem paa den sydlige Himmel og spejler sig mildt lysende i Vandet, der strømmer lydløst forbi Kutteren. Henad Solopgang mørkner Havet i Horisonten, nærmere og nærmere kommer Krusningen, det er den lette Brise, der bebuder Solopgang og gaar som en Vækkelse over Vandene og kalder en og anden af Mandskabet paa Dækket. Der skal tages Kending af Vejret for den kommende Dag.

Nu stod Provsten op; bred og stor vuggede han et Ojeblik sit Caesarhoved frem over Bordet: Ja, brod han ud og lagde sin Haand myndigt ned paa Dugen, de Ord, vi har laest, spejler Nationens Haab . Det er vor Fortrostning og vort Haab og han rettede sig rank, saa det hvide Bryst stod frem som et Pantser at Dannevirkedagen, den vil vaekke vort gamle Land.

Deres Yvre spændes med Mælk. Ved Havegærdet rækker du mig Haanden til Farvel. Jeg beholder den i min, bliver staaende og ser paa dig. Du slipper ikke mit Blik. Dit Ansigt er lyst, spejler den mindste Glæde. Jeg tror, dit Sind er enkelt som Klokkeblomsten langs Vejkanten, der ringer sin Fryd ud for hele Jorden, blot Vinden aander paa den ...

Denne stille , som lod os drømme saa smukt i sin Stilhed, Skovene om den, som et Bælte, der værner mod Stormene, Himlen, der spejler sig i den; Minderne om en lykkelig Tid, da vor Horisont var en Kirke, hvor en Fortid sover, og en Bøgeskov, fredsommelig som Kirken "

Men at Pariserne slet ikke skulde kjende Noget til Julen, det er dog ogsaa en Overdrivelse. Det holder en Jul paa sin Maneer, en, som passer til dets Liv, dets Vaner og Tilbøjeligheder. Den er ægte parisisk, fuld af karakteristiske Træk, der spejler Befolkningens inderste Væsen, fremfor Alt fuld af store Modsætninger, som de netop hører hjemme i Modsætningernes mærkelige Stad.

Saaledes ogsaa med Folket, man personligt lærer at kjende. Istedetfor den ubevægelige, stive Maske, dannet af de historiske Fænomener, seer man et levende Ansigt, paa hvilket hver sjælelig Bevægelse spejler sig med forskjelligt Udtryk. Intetsteds slaar dette Billede maaske bedre til end netop for Frankrigs Vedkommende.