United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Beretningen om Magister Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse Anstrengelser for at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn, skimter man tydelig den kommende Oplysningstids begyndende Skepsis. Efter Aaret 1700 kjendes der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne brændte her i Landet.
Nu fyldte Alvez med en stor Jærnske den flammende Spiritus i en Skaal og rakte denne til Neger-Kongen. Den gamle Dranker greb den ivrigt og førte den til Munden, for at tømme den i et Drag. Straks efter lød et forfærdet mangestemmigt Skrig. Kongen brændte.
Hvad det gjaldt om, var først og fremmest at finde et Maal og et stort Maal. Thi stort, ophøjet maatte det være, grænseløst som hans Ærgerrighed, der brændte hans Sjæl som Ild. Ligesaa dybt som den var sunken, hans Slægt, ligesaa højt maatte den stige. Mange Timer tilbragte han i Kirken. Han var ikke gaaet derind den første Dag, han havde ikke turdet.
Moderen sad paa det samme Sted. Paa Gulvet, med Hovedet mod hendes Knæ, laa den ældste Dreng, mens Lysene slukkedes, et efter et, og Sølvets Glans blev mat. -Moder, sagde han, nu dør Juletræet. -Ja, min Dreng, sagde Moderen, og hendes dejlige Haand faldt bort fra hans Haar, ned i hendes Skød: -Nu dør det. Tine kom tilbage. Endnu brændte de sidste Lys. -Bring ham i Seng, sagde Moderen.
Saa lige med et sagde han, og blev ved at sé paa hende: Jeg kyssede Skoleryttersken. Ellen saa paa ham: Hvad si'er De? -Ja lige paa Munden. -Men Gud, Carl hvor kunde De dog ... Hvor foregik det? -Hun stod paa Trappen lige ved Stalden saa tog jeg hende om Livet og kyssede hende ... Begges Kinder brændte; hans Blik blev ved at hvile paa hende.
Hendes Højhed vendte sig og gik tilbage ad Terrassen. Det store Ur paa Slottet slog mange Slag ud i Stilheden. Hun følte sig pludselig saa træt, da hun gik ned ad Trappen. Maanen var kommet mere frem, og Gangene var helt lyse i Onkel Otto Georgs Blomsterhave. Hendes Hoved brændte endnu ... hun syntes ikke mere Fødderne vilde bære hende.
Altid vil hun gjøre det Modsatte af, hvad man vil have hende til. Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for Pigebørnene skulde kjøre hende, men saa foer hun afsted, som om Jorden brændte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask afsted, for idag kjørte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende, men saa var hun knap til at faae af Stedet.
Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. -Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra en Bænk. -Godaften, svarede Moderen. Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var kommet over til The.
Faklerne brændte paa de kalkede Vægge, der var en god Snes Svirebrødre tilstede, og det var dem, der lo, de krummede sig i Sædet, gik bagover af Latter. I det Axel stansede betaget af Synet og slog Hænderne sammen, havde han allerede mærket sig, at den knaldende Latter, der overdøvede alle de andres, kom fra det store Mandfolk for Bordenden.
Der blev pludselig tændt Lys i Skuret, en smal Stribe viste, hvor Dørsprækken var. Fiskeren lukkede op og traadte ind sammen med Holst. Rummet var knebent. En lille Petroleumslampe brændte med svag Flamme. Der stod to Bænke langs Sidevæggene, og paa Bagvæggen hang Telefonapparatet, til Alarmering af nærmeste Redningsstation i Strandingstilfælde.