United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saalænge Fru Mona levede, havde Palle Uldahl ikke haft Tanke for andre Kvinder. De kunde være lokkende og æggende i deres modne Skønhed, som i sin Tid Fru Line paa Havslundegaard var det ... eller de kunde være spillende, sansehidsende unge som den lille Minka fra Mosegaarden ... Palle saa vel paa dem med Behag; men han begærede dem ikke.

Himlen var dunkel og uden Stjerner. Længe talte ingen af dem. Saa sagde Moderen, der saá saa høj ud i Mørket: -Véd De, Tine, her skulde man føre de Mennesker hen, som lider. Men lidt efter sagde hun og hendes Stemme var ubeskrivelig træt : -Og alligevel, det kunde ikke nytte. Jeg tror, at Jordens Skønhed forhøjer kun Sjælens Lidelse: -Der er ingen Trøst. De gik videre over de halvmørke Marker.

Igaar sad du med Glæde Smukt paa dit Tornesæde; Men du blev brudt, og see, Idag du visnede." "Du deilig Rosenknop, Din friske Farve svinder, Dit matte Rødt mig minder, At Herlighed forgaaer Og Skønhed Ende faaer." "Du deilig Rosenknop, Naturens Mesterstykke! Ak, hvor er nu dit Smykke? Igaar Du blomstrede, Idag du visnede!" Abigael . Vil I skjænke mig den Opskrift?

I vil sagtens finde det mærkeligt, at en Oberst ved Husarerne atter og atter holdt sin Hest an for at beundre Udsigten, men saafremt I havde tilbragt seks Maaneder paa de russiske Snemarker, vilde I have forstaaet mig bedre. Der var dog noget, der optog mig mere end Skovenes Skønhed, og det var den Befolkning, jeg kom i Berøring med.

Han syntes, han raabte de første Ord, men saa pludselig hørte han Lyden af sin Stemme, høj, klar og dens Skønhed slog ham. Som Lynet fyldte i samme Nu en jublende Sejr hans hele Væsen, og han greb et Sekund frem for sig som en drukken Mand. Saa saá han Professorens Ansigt.

Og da hun rejste, kom en anden. Der var ikke Standsning mer. Det var knap Kvinderne, han elskede, det var en Mund, en Hals, et Skønhedsmærke, et Legeme. Han spejdede efter hver Kvinde. Han haabede paa hver eneste ny. Han vidste, han bød sig saa tydeligt frem. Hele sin Skønhed, og hvor maalte han den ikke med andre Mænds, deres Mænd han bød den til. Men de saá ham slet ikke.

I over hundrede Fods Højde slyngede Lianer og Clematis deres graciøse Ranker fra Trætop til Trætop, og ad disse naturlige, blomstersmykkede Broer saa man Aberne svinge sig i behændig Tagfat. Den eneste af Selskabet, der ikke nød hverken den genvundne Frihed eller Naturens Skønhed, var Fætter Benedict.

Ellen sagde intet, hendes Øine bleve fulde af Taarer, og hun knugede sig fast ind til sin Faders Bryst. De græd, støttet til hinanden. Saa begyndte han gjennem Graaden at fortælle hende om hendes Moder, om deres Liv, om hendes Skønhed og deres første Møde. Og mens de talte, gav de sig til at gaa op og ned ad Gulvet ved Siden af hinanden, han holdt sin Arm om hendes Hals.

Hun havde sagt det hjemme: Louise-Ældst maatte ikke gaa ud med de Brunelsstøvler. Louise-Ældst's Skønhed er Fødderne ... Smalle Aristokratfødder.... Og hun havde sagt det.... Frøken Louise var inde i Ventesalen og satte Slør. Frøknerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Slør.

Jeg bød hende Armen og ledsagede hende ind i mit Værelse, hvor jeg bad hende tage Plads ved Siden af mig. Hvor hun udfoldede sig i min Nærværelse, denne Kvinde, som en Blomst i Solen! Hun lyste op i Stuen ved sin Skønhed. Hun maa have læst Beundring i mine Øjne, og det forekom mig, at jeg læste en lignende Følelse i hendes. Hendes Konversation var lige saa tiltalende som hendes Ansigt.