United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, sagde Hans Excellence og maalte selv Værelset med et langt Blik: mange. Og hvad er der saa blevet tilbage? Stakitterne om deres Grave. Der var et Øjeblik stille i Stuen. Saa sagde Grev von Eck: -Og Telegrafpælene over Jorden. -Ja, sagde Hans Excellence: til at formere de menneskelige Løgne. Hans Excellence tog en Skefuld Is paa Moderens Tallerken.
"Farvel, Høg." Der var noget i Tonen, noget mildt, noget næsten medlidende. William Høg glemte aldrig det Farvel. Nu gik han i Theatrets Foyer og ventede. Etatsraaden kom straks, havde Portneren sagt, om Hr. Høg vilde gaa op ... og nu havde han allerede ventet et Kvartér. Et Par Koristinder kom leende ind gennem Foyeren, maalte ham, stak Hovederne sammen og gik igen.
Kongen lagde sin Haand paa Ides Skulder, før hun gik, og maalte hendes Skikkelse med en gammel Kenders dristige og forsagende Artighed. Jakob og Ide blev laaset ud gennem alle Dørene af Slotsforvareren, som var dygtig mut. Vagten nede i Porten havde bedre Humør, han lyste med Lygten paa Ide og saa, hvor hun var fin og hvid.
Madam Henrichsen fik Laerred og Klude frem, siddende i sit plyndrede Spisekammer, vragende laenge, mens Tine ventede, utaalmodig, med de Kvaestedes Stonnen i sit Ore. Men Madammen holdt paa sine Klude, maalte og besaa midt i Jamren lod hun Munden lobe: -Ikke var der spiseligt i Huset, ingenting; hvor skulde man ta'e 'et fra? Og hvem havde vel Nytte af sine Piger?
Portøren hentede de fire til Kælderarbejdet og de Gamle blundede inde i deres Senge. Inde paa "A" maalte Herren Gulvet med sine Fødder. En Gang imellem sled der sig et Skrig op fra "de Uroliges Gang". Ida gik frem og tilbage, syslede med de Gamle og vendte hjem til sin Stol, indtil det skumrede. Frøken Kjær stak sit Drengehoved ind ad Kvindernes Dør: -Godaften, Jomfru.
Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst følte hun dets bløde Strømme mellem sine Fingre et kort Minut. Saadan laa hun længe. Blikket maalte stift det tomme Rum ... Der hørtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en Dør, som aabnedes og lukkedes et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han løftet Portièren og stod bukkende i Døren.
Rowan konfererede med Betjenten de talte begge dæmpet, som Læger i en Sygestue: Og det var godt, om De gik ned til Prøven, sagde Hr. Rowan. -Ja. Herluf vendte sig. Han saa' hverken Gulv eller Væg. Ude paa Gangen sank han sammen et Øjeblik ved Gelænderet. Ogsaa foran Spenners Dør stod der en fremmed Mand, som maalte ham. Herluf gik ned.
Hele Dagen gik Moderen og maalte og vejede med Øjnene, og var der for lidt paa et Bord, stjal hun lidt fra et andet. Træet blev tændt. Tine stod paa en Stige, mens hun tændte det. Det var kun Sølv og Sølv og lutter hvide Lys. Moderen gik rundt om Træet. -Der er ét endnu, sagde hun. Og hun pegede paa et utændt Lys. Hun kunde aldrig faa Lys nok, og hun satte dem paa Grenene saa altfor tæt.
Forøvrig var han neppe en synderlig opmærksom Tilhører, da han tegnede ivrig, idet han af og til bøjede sig frem for at se bedre eller maalte med Blyanten i Luften. Da Minna havde spillet en halv Times Tid, vendte hun sig imod os: Maa det nu være nok? Uden at vente paa Svar, sprang hun op og udbrød: »Hvad er det I dèr har for?«
Tine holdt Moderens Haender saa fast over sit Haar som til et langt Kaertegn: -Ja, Mo'er, ja, Mo'er, hviskede hun ud i Luften. Laenge stod hun ved Faderens Seng. Alle Bevaegelser gjorde hun lange og dvaelende, ligesom om hun maalte dem og iagttog hun dem selv. Hun kyssede Moderen til Godnat og hun tovede endnu et Ojeblik saa gik hun op.
Dagens Ord