United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg sagde endda, at hun skulde vente, til jeg kom tilbage. Aa r! sagde Isidor ærgerlig Se, at faa hende bort igen, Anna! Sig, at her er Gæster. Men Lig-Johanne var ingen »Strø-for-Høns«. Hun stødte Stuepigen til Side og gik frem. Hendes Gang var usikker, og hendes Ansigt blussede. Hun er jo drukken ...! sagde Fru Thora og krøb nærmere ind til sin Svigerdatter Far, hun er drukken!

Mademoiselle var Katolik og faldt under Tiden i Søvn med Rosenkrandsen mellem sine Fingre; hendes Fader talte kun om Gud, naar han var drukken. Det var Gudsdyrkelsen paa Thorsholm. Og i Begyndelsen, medens hun læste hos Pastor Assens, blev, hvad hun lærte, ogsaa ved at være Ellen noget uvedkommende. Alle disse Bud var noget, hun ikke havde overtraadt: Ord, som ikke var rettet til hende.

Sig, at det er Folk fra Kreditforeningen, saa véd han Besked. Frøkenen gik hen til Taarndøren og bankede paa: Far, her er Bud fra Kreditforeningen, som skal tale med Dig! Men hun fik intet Svar. Saa bankede hun igen og haardere: Far, hører Du ikke! Du maa lukke op! ... Han er drukken! sagde hun saa Det er han hver Dag nu! Og han hører det ikke! Han lukker ikke op!

Straks da Baron Helmuth havde friet til Fru Raskowitz og faaet Ja, var han som drukken af Lykke og Stolthed: Aldrig havde han troet det muligt, at han skulde faa en saa fornem og smuk Dame til Kone! Og hvordan han havde baaret sig ad med at fri til hende, anede han ikke. Det var en Aften, han var inviteret til Te hos hendes Moder, Grevinde Rosenvinge, at det var sket.

Han syntes, han raabte de første Ord, men saa pludselig hørte han Lyden af sin Stemme, høj, klar og dens Skønhed slog ham. Som Lynet fyldte i samme Nu en jublende Sejr hans hele Væsen, og han greb et Sekund frem for sig som en drukken Mand. Saa saá han Professorens Ansigt.

Ogsaa han følte sig under Paavirkning af Helligdommen, han opholdt sig i, og Manden, han skulde skride ind imod. Havde det været en drukken Tjenestekarl i en Borgestue, vilde Baronen ikke have tøvet et Sekund med at kaste sig over ham og svinebinde ham, han vilde endogsaa have gjort det med en vis Vellystfølelse ved at føle sine Kræfter, men her i Kirken, og mod Præsten ...

Uden nogen Bevægelse i sit Ansigt betragtede han Hans Excellence: -Din Fa'er er vel i Hotel d'Angleterre, sagde Excellencen og drejede, da han havde talt, pludselig Hovedet om mod den unge Mand: -Sig ham til, at her spises Klokken seks. -Hvis han ikke er drukken. Hans Excellence havde ikke taget Øjnene fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitrede en umærkelig Kende, idet han bukkede.

Saa lagde han alvorlig til: "Det var jo saa at sige dig, der hørte deres sidste Suk." Men Thomas stod stille mod Væggen. Han stod med sænket Hoved og mumlede ned for sig. Dette havde han ikke tænkt sig. Dette havde han ikke ventet. Saa mildt Præsten talte; og saa stod han her drukken, drukken. Aah, han vilde give Resten af sit Liv for at være ædru nu i dette Øjeblik.

Hvad Fanden skulde det være for Mening? Undskyld, at jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele. Geheimeraadinden . Men drukken Mund taler af Hjertens Grund. Baronen . Kan være. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte. Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at tænke paa. I er vel færdig med at memorere Talen, Magister Søren? For ret nu skal Comedien gaae an.

Han vist baade svarede og spurgte i Kulissen, før ham kom ned i Salen, hvor der var mørkt. Menneskene paa Scenen saa' han som Skyggerne af en Laterna magica, og han sad rank, vogtende paa sig selv som en drukken. Det var Scenen med Løgene, de spillede Hollænderen, der græd for sine Løg, sine firehundrede Løg.