United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saalænge Fru Mona levede, havde Palle Uldahl ikke haft Tanke for andre Kvinder. De kunde være lokkende og æggende i deres modne Skønhed, som i sin Tid Fru Line paa Havslundegaard var det ... eller de kunde være spillende, sansehidsende unge som den lille Minka fra Mosegaarden ... Palle saa vel paa dem med Behag; men han begærede dem ikke.

Mosegaarden lagt til Ravnsholt, kalkulerede hun, vilde engang i Tiden gøre hendes ældste Søn til en af Egnens anseeligste Mænd. Og pludselig sagde hun: Véd I, at Hans igaar er bleven valgt til Sogneraadsformand? Nej, det vidste Svigerforældrene ikke. Jo, det var han. Med fem Stemmer mod to og de to havde endda kun stemt paa hinanden! Ha, ha, ha! lo Jægermesteren og slog sig paa Laarene.

Det forholdt sig rigtigt, som Frøken Frederikke havde sagt: Minka fra Mosen skulde giftes med Hans fra Ravnsholt. Saasnart det nemlig rygtedes, at hun var vendt tilbage fra Havslunde, var Hans Henriksen øjeblikkelig igen kørt over til Mosegaarden for at fri. Han blev vel modtaget af Forældrene, der længe havde anet Grunden til hans hyppige Besøg.

Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.

Minka, der jo var Datter af en baade betitlet og velhavende Mand, var imidlertid ikke saadan at komme op ved for en halvgammel Tjenestekarl. Men saasnart Hans var blevet Godsejersøn, spændte han en Dag for sin Vogn og kørte i al Hemmelighed til Mosegaarden for at se paa en Tyr, der stod averteret til Salg. Han blev særdeles ærbødigt modtaget af Jægermesteren og Frue.

Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede derved: Fandt Du saa Minka? Hans saa vredt til ham: Ja, hun var paa Mosegaarden naturligvis; hvor skulde hun ellers være! Anders' Øjne lyste af Glæde: Aa Gudskelov da! sagde han. Derpaa vedblev han Jeg vilde ha' været ud i Aftes og ledt efter Jer; men Mor vilde ikke ha' det.

Saa maa der gøres en Ende paa den Komedie, sagde hun og bremsede sin Graad Du maa forlange, at din Mor flytter med Jeppe til Havslundegaard og lader os to være i Fred paa Ravnsholt! Det gør hun ikke! sagde Hans med dyb Overbevisning. Men da rev Minka sig ud af hans Arme og raabte: Saa forbyder jeg Dig nogensinde oftere at komme her paa Mosegaarden!

Men Minka saa han ikke noget til; og spørge efter hende vilde han ikke. Saa tog han Forkøbsret paa Tyren og kørte hjem igen. Næste Gang, han kørte til Mosegaarden, var netop den Fastelavns Søndag, Minka skulde til Kostumefest paa Havslundegaard. Og han kom akkurat, som hun stod i Begreb med at stige til Vogns. Saa heller ikke dennegang gik det i Orden med Tyren.

Da Hans returnerede til Mosegaarden med dette pompøse Afslag, gav Minka ham som Velkomst en kraftig Ørefigen og lukkede sig inde: Hun vilde ikke se ham! Hun kunde ikke taale det! Hun vilde skilles ! Hun kunde ikke udstaa ham! ...

Pompadour! Og hvad siger din Mand? Han er en Nathue ... Jamen Du elsker ham jo, Tøs! Jeg elsker ham, ja ... Og jeg kan slet ikke leve uden ham ... Og derfor maa Du lade ham flytte her over og faa Mosegaarden i Forpagtning ...!