United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mosegaarden lagt til Ravnsholt, kalkulerede hun, vilde engang i Tiden gøre hendes ældste Søn til en af Egnens anseeligste Mænd. Og pludselig sagde hun: Véd I, at Hans igaar er bleven valgt til Sogneraadsformand? Nej, det vidste Svigerforældrene ikke. Jo, det var han. Med fem Stemmer mod to og de to havde endda kun stemt paa hinanden! Ha, ha, ha! lo Jægermesteren og slog sig paa Laarene.

Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.

Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte Brevet. Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han sig med Pisken over Laarene: -Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver Ting.

Han greb ham fast i Skuldren og sænkede Stemmen, med en vis Myndighed, Forsigtighed og med en Slags Godhed: Den der kommer sidst er mest sulten. Det bedste er tillevns tag hende saa! Dette Løsen befriede dem allesammen, de lo igen og slog sig vildt paa Laarene.

Han gik rundt om Fælden og kiggede ind fra den anden Side. Ei ej! Ha ha! Der sad jo ogsaa en Ræv og gloede! „Støvlemandenslog sig paa Laarene af Glæde og løb ned til sin Kajak. Dyrene derinde maatte harpuneres! Saa gik han op igen, løftede Indgangsstenen og stødte sin lange Lænser lige ind i Rævens Hjerte. Forsigtigt lod han nu Stenen falde til igen og gik om paa den anden Side og kiggede ind.

Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.

Der var lige en Ugle, som havde skreget, og nu saa han ganske tydelig en Mand bag et af Træerne histovre. Han sigtede paa ham med en Bøsse, og han hørte Knækket af en Hane, der blev spændt ... Plump ! Der faldt han ned i Grøften, der lød et Smæld og Proppen gik af Flasken. Den lunkne Sodavand flød ham ned ad Laarene. Hurtigt kom han op.

Nu var det Jægermesterens Tur til at le, og han holdt ikke igen: Ha, ha, ha! brast han ud og slog sig paa Laarene, saa det klaskede Saa skulde din Mor og jeg kanske flytte til Pompadouren? Men Minka kastede sig nu ind til ham og slap for Alvor Graaden løs; Tidspunktet var inde.