United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte Brevet. Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han sig med Pisken over Laarene: -Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver Ting.
Fruentimmerne saae vi ikke meget til; de anvendes i Regelen i Marken og udmærke sig fremfor Negerinderne ved det sædelige Liv, de føre. Ægteskabsovertrædelser straffes efter Sigende strængt af Mændene, der alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren, hvis mere dyriske Natur, forværret under Slaveriets Tryk, har sløvet Blufærdighedsfølelsen.
Mandfolkene til højre og Fruentimmerne og Børnene til venstre. Saa snart Skaren fik Øje paa Køretøjet, gav den sig til at vifte med Hatte, Huer og Tørklæder og brød ud i et brølende Hurra. De holder nok meget af dig, Helmuth? sagde Baronessen. Naa aa, mente Helmuth det er nok snarere Risengrøden og Kalvestegen, de raabe Hurra for! Forvalteren og Mejeribestyreren dirigerede hver sin Flok.
Hun puttede nemlig altid sligt Kontrabande ned i sine Bukser, det eneste Sted, hvor de var sikre for Enkebaronessens mistænksomme Øjne. Og Bukserne havde Naaden oven i Købet selv foræret Pigebarnet. Jeg kan Satan ta' me ikke forstaa, hvor du kan ha' det der! sagde Søren hver Gang. Og Fruentimmerne hvinede af Latter.
Og nede paa Gulvet snurrede Bønderne deres Kvinder rundt og stampede løs med deres sømbeslaaede Hæle, saa at Gulvbræderne drønede som under Hovslag. Der dansedes paa Livet løs. Fruentimmerne hang opløste af Varme i deres Kavalerers Arme.
Lyset stod ved Sengen og en gul Bog laa der. Men han læste ikke. Han laa bare og gloede op i Luften, mens han slog Rynker paa sin Næse. -Nej, sagde han, dybt betænksomt eller undrende: Man kender s'gu alligevel ikke Fruentimmerne.... Og han blev ved at ligge og smile til Røgen af sin Cigaret. ... Der var stille i Pavillonen, og Ida gik sagte op ad Trappen.
Hovedbestanddelen af det kvindelige Selskab er af den sletteste Art, og de fleste af Dragterne ere ligesaa smagløse som dekolleterede. Det er nemlig ikke længer Fashion for Fruentimmerne at være i Kostume. Hvad de mandlige Gjæster angaar, falder det end ikke en parisisk Urtekræmmersvend ind at klæde sig ud. De mandlige Masker er lejede allesammen uden Undtagelse.
Det var Satans! Det maa jeg sgu se! Og det ka' laases! Ka' det laases ? Det var Satans! ... Saadan et sku' vi sgu ha', hva' Klaumann, hva'? Aa slaa Laas for Madammen, naar vi tog til Marked, hæ, hæ! Hi, hi, ja! det har du sgu Fanden galeme Ret i! Hæ, hæ, saadan no'en Kemikalier har Fruentimmerne da aldrig hittet paa a' byde vos! Hi, hi, nej; vi er jo da «Skabningens Herrer», Jørgensen!
Hør, Søren, spurgte hun saa du bæ'r vel Brev imellem dem? Søren rystede paa Hovedet. Det vidste han ikke noget om. Han kunde ikke kende alle de Skrifter, der var paa Konvolutterne. Men Fruentimmerne trængte ind paa ham. Og det endte da ogsaa med, at han maatte ud med Sproget.
Larsen var en høj, knoglestærk Person, sortsmudset og gullig af Ansigtsfarve, med et Par stikkende, ublufærdige, gulbrune Øjne af dem, der gør Fruentimmerne løse i Knæene. Han var Præstesøn, men »uægte« født, idet han var Frugten af en Forbindelse mellem hin ulykkelige Erotoman, Pastor Mascani til Næsgaardene og Utterslev, og en Lærerinde ved Navn Ingeborg Larsen.