United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da hævede han lumskelig Lygten i Vejret, saa at de stod i Mørke, og tog Ide om Hoften med sin store Næve. Hun kastede sig til Side, og der kom et Brøl fra hende, fra Struben, dybt og raat som fra et ukendt Dyr, det gjaldede under Porthvælvingen og hørtes over hele Slottet. Herre Jesus! Soldaten sank i Knæ og veg baglængs tilbage ind i Porten.

Med en hurtig Haandbevægelse viskede han dem bort men der kom en til og en til hede og tunge piblede de frem og hans stakkels røde Næse tindrede med metallisk Glans i Solskinnet ... Inde fra Fru Herdings Dagligstue hørte man Latter. Først en stærk og klar Mandslatter. Saa en anden, fed og bred, der begyndte helt nede i Svælget og som efterhaanden arbejdede sig frem til et Brøl.

Hun stod oppe paa det øverste Trappetrin ud til Køkkenet og oversaa interesseret Situationen. Hent ham! Hent ham! Et frygteligt Brøl fra Hans Peter fik Mængden uden for Huset til at løfte sig op paa Tæerne for bedre at se. Han stak ham! han stak ham! skreg Urmageren. Det var sorte Jakob, der havde faaet Kniven aabnet, og som nu af al Magt borede den ind i Ryggen af sin Modstander.

De borede deres Kroppe ind i Krogene under sagte Jamren, og de begyndte at ralle, og pludselig fløj de, rasende, op mod de klirrende Stænger og brølede fortvivlet; de faldt ned, og sky slæbte de sig forbi hinanden og væltede sig om paa Ryggen, og der kom fra deres opspilede Gab afbrudte og kvalte Brøl, som om deres Struber snøredes sammen. Lysene i Lygterne var ved at brænde ned.

Dampskibe laa skjulte ikke langt ude og tudede og ringede i ét Væk ... Mon de alle kunde klare sig fri af Kysten? ... Kom de ind og strandede, var det i hvert Fald ikke Sirenens Skyld, den hylede firefoldigt bestialsk hvert halve Minut ... Man maatte med Undren tænke paa, hvordan Skibene klarede sig paa Tider, da ingen saadanne advarende Brøl lød fra Kysten.

Men nu er det for sent, nu er det altsammen for sent. Det lysnede i Mørket under dem. De passerede en Elv, der styrtede sig fraadende ned over Fjældsiden med et rasende, uafbrudt Brøl. Saa gik det atter ind gennem Mørket. Hvis de nu gaar fra dig. Hvad saa. Hvad saa. Men det gør de ikke. Nej, det kan de ikke gøre.

Løverne greb det knurrende og sled det itu og slugte det. Giovanni saá paa de hvide Tænder i Kødet. Han satte sig paa Manegen og ventede. I Halvmørket gned Dyrene sig som Skygger rundt i Buret. Ubevægelig stirrede han hen, hvor Løverne flakkede uroligt rundt; de skubbede sig op ad hinanden med korte Brøl.

Saa rettede han sin Bøsse imod Manden med Styreaaren og gav Ild. Kæmpen faldt om og Roret knustes ved hans Legemes Vægt. De vilde opløftede et forfærdet Brøl. Baaden, der ikke længer af Roret holdtes paa tværs af Strømmen, svingede og dreves af Strømmen med hurtigt tiltagende Hastighed ned imod Vandfaldet.

Jeg kan ikke sige, om de havde i Sinde at angribe os eller ikke, men i det Øjeblik vi traadte ud, lød der et Brøl, og straks efter styrtede Hoben af Sted, jeg antager i Retning af vort Hus; det kan jeg indse nu, skønt jeg ikke havde nogen Anelse om det den Gang.

Saa standser de foran Dommerestraden, en ny Klemten, og Løbet begynder. Hvor der strækkes Hals, hvor der hvines, hvor der vinkes med Lommetørklæder og Hatte og Parasoller i Et uendeligt Brøl fylder hele Sletten.