United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Den dejlige O, den dejlige O, hviskede Madam Bolling de utallige Gange. Tine havde loftet Lygten, hojt over Trappen hun lyste for Berg, der kom op: -Det var ham, det var ham. Hun talte ikke, rorte sig ikke heller. Hun skaelvede kun, fra Isse til Fod, staaende paa det samme Sted, mens han tog hendes Haender. De andre vendte sig knap.
Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det travlt med at undersøge det velkomne Tilflugtssteds Indre. Lygten blev tændt og ved dens Skin saa de, at den kegleformede Bygning var over tolv Fod høj og omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene og de vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne de forskellige Lejligheder var godt en Fod tykke.
-Mo'er, tag Lygten og gaa foran, sagde Tine. Madam Bolling fik Lygten, Hun var bleg og stiv som i Krampe, mens hun tog den. Stigen stod for dem, op i Morket. Dens Trin var altfor hoje mellem dem laa Natten, som vilde den sluge dem. -Gaa bagest, sagde Tine til Tinka. De gik bagest, for at gribe Bolling, om han faldt.
"Bed Deres Mand være forsikret om, at jeg nok skal passe paa hans Kappe." Skønt jeg havde Hastværk, fik jeg dog Tid til at kysse Damens Haand, men hun snappede den hurtigt til sig gennem Vinduet og lod til at være fornærmet over min Dristighed. Da Lygten ikke var langt borte, og den ungdommelige Kusk nu gjorde Mine til at ville hindre min Flugt, forsvandt jeg imidlertid skyndsomst i Mørket.
Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.
Den Syge lo hojt og laenge gennem Larmen. -Vi vil se, hvordan Jorden braender ... Gud har sat Ild pa jorden, sagde han forklarende og holdt Lygten op foran Tinka, der rystede. Han gik ud Han vilde ikke stottes. Han loftede, staaende paa Trappen, den svinglende Lygte hojt, saa Lyset faldt over de Flygtendes Ansigter. -Kom, Fa'er, kom, sagde Tine, som vilde have ham bort.
Hun saá hans Træk tydeligt i Skæret fra Lygten; han var hvid som et Lagen. Stella rystede, saa Tænderne klaprede i Munden. Regnen havde vædet hendes Haar og Ansigt. Hun vendte sig, William stod og sled i hendes Kjole. "Hvad vil Du?" sagde hun. "Hvorfor blæser de?" spurgte han. "Fordi de Danske flygter," sagde hun og saá igen ud. William hvinede. "Nu sover Aage," sagde Nina. "Hvad siger Du?"
Berg foldede Avisen sammen; uden at nogen talte, rejste Tine sig til Farvel. Saa sagde Berg, i det han laenede Hovedet mod Vaeggen og saa saa langt ud i Stuen som en Gang for: -Hvor Drengen dog graed, da han kom i Baaden. Sofie skulde folge Tine, og de fik Lygten taendt. Dens dinglende Lys faldt ujaevnt hen over Hegn og Pil.
Agnes saa' ud i Gaarden: Skynd Jer, raabte hun. Drengen løb med Lygten over Gaardsrummet. Der blev sat et Par flimrende Lys i Køkkenvinduet, saa Skæret faldt ud paa Heste og Vogn. Gamle Fru Linde kom ind i Spisestuen i en Slaabrok af Gamle Pastors: Bliv i din Seng, Mo'er, sagde Agnes. -Aa, Herre Gud, aa, Herre Gud, sagde gamle Fru Linde.
-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. -Ja, sagde Ida smilende. Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved Hjørnet af Botanisk Have. -Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. -Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. Og de gav hinanden Haanden.
Dagens Ord