United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt Ansigt ud af en første Klasses Kupé. Det var Frøken Kate. -Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Søstre, der viftede med Lommetørklæder, akkurat i Højde med deres Ansigter. Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og der blev trykket Hænder og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i Øjnene.

Og Lommetørklæder og Hatte svingedes, mens Manden deroppe, forpustet og udmattet, blev ved at smile og bukke ... Saa strømmede Alle mod Udgangen. Fod for Fod naaede man frem under Puf og bidske Ord. Da man langt om længe var naaet ud i Skoven, vilde Bøg og Hansen-Maagerup straks tage Afsked. Men Anna søgte at holde dem tilbage. "Gaar De ikke med os hjem?" sagde hun.

Saa standser de foran Dommerestraden, en ny Klemten, og Løbet begynder. Hvor der strækkes Hals, hvor der hvines, hvor der vinkes med Lommetørklæder og Hatte og Parasoller i Et uendeligt Brøl fylder hele Sletten.

Gamle mener, at det var Kannevas, men deri troer jeg rigtignok, at han tager Feil, for Kannevas er jo Noget, som man syer Lommetørklæder af; rigtignok paastaaer han det med stor Bestemthed, men Gamle taler altid med stor Bestemthed, især naar det er om Ting, han ikke forstaaer sig paa. Døren til Dagligstuen gik op, og Præsten kom ud. Det var en høi, kraftig bygget Mand paa henved de tredsindstyve.

Sølvkaffekanden paa Bordet, Pragtstykket med de tre Par ægte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine Nipsting dækkede af udbredte Lommetørklæder, og Stykkerne over Gulvet til alle Døre, og Kattene, som snurrede rundt paa deres Puder. Hun kendte det alt. Frøkenen blev ved at smaasnakke og gaa ud og ind. Katinka hørte ikke mer.

Naa, Frøken Jansen! raabte Karen, der allerede sad i den bare Chemise og trak Strømperne af Nu er vi andre snart færdige! Jeg vil ikke med! raabte Jansen tilbage Vi har heller ingen Badehætte, og Haaret bliver saa væmmeligt af Saltvand! Vi kan binde vore Lommetørklæder over Hovedet! foreslog Frøken Mascani. Nej, jeg vil ikke med! sagde Kaninen.

Den næste Morgen, da han pakkede Kuffert, faldt Katinkas' Fotografi ud mellem to Lommetørklæder. Det var Fru Abel, som havde givet ham det med. Hun havde set ømt paa det og pakket det ind i Silkepapir. -Den kære, havde hun sagt. Louise-Ældst, "min sidste", havde været arrig: Pyh skal han ikke ha'e en Spilledaase med.... -Til at spille "de kære Melodier"....

Louise, min sidste, havde en slem Vane til at vrænge efter sin Mamma, naar noget gik hende imod. Enkefruen havde stille lagt Portrættet ned mellem de to Lommetørklæder. -Han skal ha'e det Stykke af Hjemmet med.... -Bai tog Portrættet op fra Gulvet og sad og saa' paa det med svømmende Øjne. Familien Abel var paa Stationen for at tage imod Bai. Stuerne var Paaske-rene og skinnende.