United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mackintosh maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet. "Bring dem ovenpaa, hører du Bur r r r," brølede den kærlige Bedstefader. "Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."
Den dumme Dreng havde taget Pistolerne ud af Saddelhylsterne, da han skulde kampere for Natten. Nu svang han Sablen imod mig og udstødte en eller anden Trusel. Han syntes ikke at forstaa, at han var ganske overgivet til min Naade og Barmhjertighed. Jeg holdt Violette tilbage, indtil der ikke var stort mere end en Landselængde imellem Hestene. "Rendez-vous!" brølede han.
Nu opdagede Johannes pludselig, at han havde stukket sin ene Støvle ind i en Løkke paa Linen og begyndte at sparke med Benene. "Tag Støvlen af," brølede Thomas. Og da den anden betænkte sig, tog han fat i Støvlen og trak den af; i samme Øjeblik røg den ud over Rælingen og forsvandt med et Plump under Vandet. "Er du gal, Knægt," skændte Thomas.
Ude i Køkkenet hørte man Tine rumstere med Druerne og Folkenes Stemmer, der skulde ind og dømme om Høsten. Tine kom ind i Dagligstuen og meldte, hvor mange Klaser der var. -Det var jo mange, sagde Moderen. -Ja, ti mere end i Fjor, sagde Tine. -Ja, saa I Gaarden var der ganske mørkt. Jens Røgter havde Lygte tændt, da han gik ind til Kvæget. Køerne brølede langt, idet han aabnede Døren.
Tilsidst, husker jeg, angreb jeg en hel Karré ungarske Grenaderer med en enkelt Eskadron af mine Husarer paa udmattede Heste, netop som jeg gjorde ved Elchingen. Jeg stod op i Stigbøjlerne og raabte "Leve Kejseren!", og mine Husarer brølede "Leve Kejseren!" Jeg sprang op fra min haarde Seng med Raabet endnu lydende i mine Øren, gned mine Øjne og kiggede frem fra mit Skjul.
Maa man da ikke gaa et Skridt udenfor de afstukne Spadsereveie her? det er dog for galt! raabte jeg og begyndte at blive arrig. Nei, Gu' minsæl maa De ikke nei! brølede han, kobberrød i Ansigtet. Vi vidste det virkelig ikke, ellers var vi ikke gaaet her, sagde Minna venlig, men bestemt. Men jeg troer, at vi kan ikke have gjort den mindste Skade.
Jeg hørte De var i Nærheden, og Far behøvede kun et lille Forspring for at være fuldstændig reddet. Saa tog jeg hans Rolle. Jeg gættede nok, De ikke havde hans #fuldstændige# Signalement. Altsaa klædte jeg mig ud, saa jeg lignede ham og lod mig fange.« »Det skal koste dit Liv!« brølede Fyren og hamrede ude af sig selv i Bordet. Forbitret ruskede han i Drengen.
Nu hylede hun, og gned sig rundt i Øinene med den ene Haand; den anden holdt hun indsvøbt i et Tørklæde. Jeg trak hende indenfor. Men hvad er det da? skulde du maaske give mig en lille Bog? Men nu brølede hun formelig. »Herregud, hvad skal det dog sige,« tænkte jeg og trippede om i utaalmodig Fortvivlelse. Jeg kan ikke .... gjøre for det, begyndte hun endelig.
"Hvad skal jeg gøre, Katherine?" sagde han lidt efter; "den forbistrede Fyr, Campion, kommer ikke i næste Uge, og han er min bedste Skytte; med saa kort Varsel er det umuligt at faa én, der skyder lige saa godt." "Ja, min Ven," sagde Lady Katherine med en Stemme, som om hun ikke havde hørt Spørgsmaalet hun var fordybet i sine egne Breve. "Katherine!" brølede Hr. Montgomerie.
Men da Smeden begyndte at rode rundt i den nærmeste Seng til venstre, voksede der pludselig et stort nøgent Mandfolk op af den: Hva' Saten vil Du her, din Smedetamp! tordnede han Ka' Du holde dine beskidte Fingre hos Dig sæl! I samme Øjeblik rejste der sig en Karl over Ende i hver Seng, og i somme af dem to: Ud med Jer! brølede én. Hyss, Husbond er med! hviskede en forskræmt Pigerøst.
Dagens Ord