United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Øjeblik efter stod et Par fremmede Mænd i Værelset. »Endelig! Nu har vi Dem!« Resolut gik de hen mod Hr. Stanton. Da #han# selvfølgelig gjorde Modstand, fik han Haandjærnene paa. »Hvad betyder dette her? Hvad #vil# De mig?« tordnede Stanton. Ægteparret skyndte sig bort. »Hvad vi vil ... Næ, De narrer os ikke, lille Ven«, lo de civile Opdagere.
Han var sølle i Klæderne, da han kom, og med et ynkeligt Gefjæs stillede han nede paa Kontoret. »Naa« tordnede Kancelliraaden »endelig! Hvad har du saa faaet ud af Sagerne?« »Det er gaaet #lige# op, akkurat!« Fuldmægtigen stod og rystede af Befippelse. Kancelliraaden travede syv Gange gennem Kontoret med knyttede Næver i Siden; han maatte rende Raseriet af sig.
Og mens han red til, lukkede han i Laas for sin Bevidsthed, tilstod ikke for sig selv, at han havde hørt noget. Han gjorde sig tæt, snørede Benene om Hestens Liv og gav sig alene hen i Ridtets Fart og Stød. Luften tordnede forbi hans Øren, han holdt Forgørelsen fra sig, lod den slet ikke komme til.
Hans Højvelbaarenhed har sagt .... Jeg vil snakke med Husbond! lød Stemmen paastaaelig. Baronen skød heftig Stolen tilbage. Madro vil jeg ha'! sagde han og gik hurtig ud i Galleriet Hva' Fanden er det for et Spektakel! tordnede han løs. Tæt uden for Døren stod Niels Tjener og holdt fast i Armen paa en stor, sortskægget Mand. Slip mig, Niels, eller jeg kvaser dig! truede han.
Hofjægermesteren slog ud med Haanden Skal I til Ravnsholt? ... Vil Du staa ! tordnede han i det samme til Hesten og strammede Tøjlerne, saa Dyret stejlede Hele Familien er nok paa Tæerne i Dag! lo han derpaa. Vi mødte Kragholmer-Kareten før med Fru Karen; hun kørte, som der var Ild i Enden paa hende. Er Tante Karen ogsaa ...? Ja h! Alle Testamentejægerne er paa Krigsstien.
Men før hun fik talt ud, foretog Hofjægermesteren et pludselig Chock imod Hundene, der fôr gøende og glammende rundt omkring Vognen, hvor Tyrk fra Bukken sekunderede dem med sin Tøndebas Fanden skal staa i Jer! tordnede han og slog med sin Ridepisk ned mellem Dyrene, saa at de hylende spredtes til alle Sider Det er jo ikke til at høre Ørenlyd! ... Kom saa, Mona!
Men om Morgenen Klokken fem, maa De vide, saa stillede jeg jo og dundrede Pigebarnet op. Jeg maatte ind i Kammeret til dem, saa galt var det huha. »Nu ingen kære Mor,« tordnede jeg til Tøsen, som gerne vilde snue videre. Kaptajnen laa underdrejet og glippede med Øjnene, han var ædru nu og skammede sig morderlig, det var tydeligt.
»Vogt jer, I Drukkenbolte!« tordnede han. »En af Jer skal i hvert Fald blive Dødens, hvordan det end gaar!« Det hele skete saa pludselig, og den unge Fyr saa' saa besynderlig ud, som han stod dèr med lynende Øjne og den slebne Klinge i sin Haand, at Mændene uvilkaarligt veg et Par Skridt tilbage. »Hvad staar I og glor paa? Skyd ham ned som en Hund!« brølede Anføreren.
Men da Smeden begyndte at rode rundt i den nærmeste Seng til venstre, voksede der pludselig et stort nøgent Mandfolk op af den: Hva' Saten vil Du her, din Smedetamp! tordnede han Ka' Du holde dine beskidte Fingre hos Dig sæl! I samme Øjeblik rejste der sig en Karl over Ende i hver Seng, og i somme af dem to: Ud med Jer! brølede én. Hyss, Husbond er med! hviskede en forskræmt Pigerøst.
Men næppe havde han sagt det, før Grev Campnell resolut slog til Lampen med sin Klinge. Den faldt og sluktes. Der blev bælgmørkt i Salen. »Pas paa Døren!« tordnede Løjtnanten rædselsslagen. »Hvis den Knægt slipper ud, skal I blive hængt alle som en.«