United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Af deres næsten udtømte Kræfter sled Mændene oppe i Mærset med at hive Andersson til sig i Linen, det lykkedes dem kun at faa ham hævet netop saa meget over Vandet, at Sprøjtet ikke berørte ham, de #kunde# ikke længere.

Nu opdagede Johannes pludselig, at han havde stukket sin ene Støvle ind i en Løkke paa Linen og begyndte at sparke med Benene. "Tag Støvlen af," brølede Thomas. Og da den anden betænkte sig, tog han fat i Støvlen og trak den af; i samme Øjeblik røg den ud over Rælingen og forsvandt med et Plump under Vandet. "Er du gal, Knægt," skændte Thomas.

Nej, det blev aabenbart ikke ham, der fik Lov til at hale Fisken ind. For tredie Gang laa Fisken i Overfladen. Den var nu saa udmattet, at den kun havde Kræfter til et Par Smaatjat med Halen. Thomas slog Tørn om Aaretolden med Linen og gav den derpaa til Johannes. "Pas nu paa denne Gang," formanede han. Saa løftede han Kleppen i begge Hænder og huggede den store Jernkrog ind i Fiskens Hoved.

Dèr blev han saa hængende, men for at stive af paa ham, da Linen om Livet jo snærede slemt, stak de en ny Ende til ham og med en sidste Kraftanspændelse fik han stukken denne Line mellem Benene og om det ene Laar. Saa fastgjorde Folkene i Mærset begge Ender og sad dèr og saa' Livet ebbe af ham, sad i sindssyg Spænding, om der dog ikke skulde komme Hjælp igen en Gang fra Land.

Han halede ind paa Linen som en rolig og kyndig Fisker uden at forhaste sig, naar Fisken var let, og uden at overanstrenge sig, naar den gjorde Modstand og var tung. Det var ham en Fryd at vise sin Overlegenhed som ældre overfor de to andre. Og da de mente, de kunde igen, overlod han dem rolig Linen og gik tilbage til sine Aarer. Han fik saamænd alligevel ikke Lov til at tage den Fisk ind.

Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne Forretning. Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet saa slap pludselig Snoren op. Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." "Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. "Snoren, Kaptajn! Snoren brast."

Og derude, midtvejs mellem de to Fjældtinder, hang Manden; først da Linen skar sig dybt ind i hans Armhuler og slappede alle Muskler, mistede han Taget og styrtede ud i Søen. Saaledes dræbte de hvide Mænd den Mand, som holdt saa meget af sin Kone, at han ikke engang taalte, at hun forlod hans Hus; og siden giftede de sig med hans Kone.

"Hm," sagde Elias og tog atter fat paa Aarerne. "Det var en svær Tamp, den." "Det var det," stønnede Thomas. Han kunde daarlig faa Vejret, og hans Arme sad ligesom løse. "Men den var for levende til at faa ind i Baaden." Thomas havde nu helt sluppet Linen, der løb ud med rivende Fart.

Saa roede han fremefter for at faa Baaden lodret over Fisken, der syntes at have bidt sig fast et Sted nede paa Bunden. Thomas var allerede i Gang med at hale ind paa Linen. Men han blev hurtig træt han var endnu udmattet af sit Basketag med Fisken og lod Johannes faa Snøren. Ogsaa han blev hurtig træt. Elias havde siddet og ventet paa det. "Pas saa Baaden og lad mig faa fat."

"Er den væk?" spurgte Elias spagfærdig og begyndte atter at røre Aarerne. "Selvfølgelig. Hvorfor Fanden kan du ikke ogsaa passe paa?" Thomas havde sat sig ned og halede arrigt ind paa Linen. "For Satan, Knægt, skynd dig at faa Snøren ud. Den maa sku staa her i Nærheden." Johannes skyndte sig at faa Sild paa Krogen og lod Snøren plumpe overbord og gaa til Bunds.