United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


De to andre blev opmærksomme. Elias lod Aarerne hvile og bøjede sig spændt forover. Og Johannes, der lige havde faaet sin Torsk ind i Baaden, gav sig ikke engang Tid til at tage Krogen ud, men lod baade Snøre og Torsk falde ned i Baaden, idet han rejste sig. "Er den der?" spurgte Elias. "Gu' er den saa," lød Svaret fra Thomas, der stod bøjet over Linen. "Den er stor, hvad?"

Da han var kommen midtvejs ud, giver de hvide Mænd sig pludselig til at svinge Tovet; Manden, der nær havde mistet Taget, slyngede nu ogsaa Benene om Linen og holdt sig saaledes fast, skønt han efterhaanden blev ganske ør i Hovedet. De hvide Mænd, der saa, at han holdt sig godt fast, gav sig nu til at svinge Tovet med stor Voldsomhed.

Thomas laa paa Knæ paa Bunden af Baaden og holdt i Linen, medens han stirrede ondt paa Fisken. Han kunde ikke mer. Johannes sad og gloede raadvild paa den mægtige Fisk. Men Elias smed Aarerne og havde allerede faaet det ene Ben over Toften. Saa slap Thomas Taget og lod Fisken gaa, først langsomt, saa hurtigere og hurtigere. Den gik til Bunds som en tung, tung Sten, medens Linen hven over Rælingen.

Det var et simpelt Spørgsmaal, men den anden, der nu havde kastet Linen i Land og atter havde vendt sig, opfattede det som en Protest. "Tyveknægt," spyttede han ham ind i Ansigtet. I det samme sprang han ud over Rælingen. Det sidste Ord havde gjort Niels lysvaagen. Det sved ham, som da han hørte det første Gang.

Men idet han kom forud med den, tog Fisken Magten fra Johannes og gik igen. "Saa for Satan; det tænkte jeg nok!" Thomas smed Kleppen, greb Linen og slog Tørn omkring en Aaretoft. "Men nu er du der, forstaar du." Han havde faaet Fisken stoppet i Farten og holdt den. Saa begyndte han varsomt at hale ind igen. "Et Guds Under er det, at den hænger der endnu," sagde Elias og spyttede resigneret.

"Ja, der er den," sagde Elias og saa efter Støvlen, der flød i Vandskorpen med Bunden opad. Men Thomas havde allerede igen Tag i Linen, der nu var løbet ud. "Ro til! Kom frem med Baaden," kommanderede han. "Jeg vil ha' min Støvle først," protesterede Johannes. Elias var tvivlraadig. "Ja, Støvlen," sa' han. "Skidt med Støvlen, den kan du altid faa. Du vil vel ogsaa ha' Fisken, vil jeg tro.

Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. -Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. -Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: -Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. -Vil Du gaa igen? -Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl.

Fra Land affyredes ufortøvet en Raket, der lagde Linen over Bougsprydet, men Braadsøerne forhindrede Besætningen i at faa fat paa den; en anden Raket affyredes derpaa og lagde Linen om Agterrigningen. En Mand af Besætningen gik til Vejrs for at faa fat i Linen, men forinden dette lykkedes, knækkede Mastetoppen og ramte i Faldet den paagældende Mand, der styrtede overbord og forsvandt i Søen.

Oppe ved Iterdlagssuaq var der to meget høje Fjældtinder. Mellem disse blev Linen udspændt. Nedenunder var der en stor ; blev Manden træt undervejs og slap Grebet i Tovet, maatte han drukne i Søen. Da de hvide Mænd havde ført Manden ud til Linen, var der en af dem, der entrede over for at vise ham, hvorledes han skulde bære sig ad. „Det var svært godt gjort!