United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
I de mindre hellige Lokaler er det tilladt at blive, hvis man skjøtter om det, men det er ikke tilladt at vende om og gaa tilbage til den Sal, fra hvilken man er kommen. Op ad Dørstolperne staar der, fra Ballet begynder, til det ender, plantet to høje, haandfaste, violette Lakajer i Drabantattitude og med Muskler som Saint-Marceau's Harlekin. Deres udstrakte Fod spærrer Døren.
Og derude, midtvejs mellem de to Fjældtinder, hang Manden; først da Linen skar sig dybt ind i hans Armhuler og slappede alle Muskler, mistede han Taget og styrtede ud i Søen. Saaledes dræbte de hvide Mænd den Mand, som holdt saa meget af sin Kone, at han ikke engang taalte, at hun forlod hans Hus; og siden giftede de sig med hans Kone.
"Nej, det var da en forfærdelig Opfattelse af Idræt, Frue. Ja undskyld, men Idræt er jo slet ikke Muskler. Det er bare Villie. Det kan ikke nytte, at man har aldrig saa mange Kræfter, naar man ikke er fuldkommen Herre over dem." "Om Forladelse, Hr. Idrætsmand." Fru Ellis gjorde et lille Kniks. "Om Forladelse." Oppe paa Tilskuertribunen begyndte man at trampe i Gulvet.
De kan maaske lide Gymnastik og den Slags hvor man ser nogle fjottede Fyre springe om i Jerseyliv og Underpermissioner hva'?" "Ja, det kan jeg netop." "Det er sgu ogsaa morsomt! Anstrenge sig uden at faa noget for det det vil jeg nok sige! Nej dette her det er noget. De ser saa yndig ædende, gloende gale ud og sikke nogle Muskler, sikke nogle Mandfolk!"
Se hvor de sneg sig afsted. Nej Elias var bedst, han næsten krøb henad Gulvet bag paa Dragen med alle Muskler spændt for i næste Øjeblik at springe op mod Loftet foran Dragen og forskrække den som en Trold, der har mistet Laaget. Og se hans Mandighed under Striden og hans Glæde og Sejrsstolthed efter Kampen. Idioten stod og saa paa alt dette, og hans Ansigt skinnede som en Sol.
Det var mærkeligt med hendes Ansigt. Naar man saa det i Profil, var det, som blev det et ganske andet. Alt det bløde og barnlige, som ellers prægede det, veg bort, og i Stedet for fik man Øje paa en stærk og fast Linie, der fra Næsens fine Fløje drog sig ned mod Hagen og ligesom pressede sig sammen om Munden. Det var, som bævede der bag den et Spil af haarde og energiske Muskler.
Jeg var ung og stærk, med Muskler af Staal og havde et Legeme, der var hærdet gennem tolv Aars Liv i Felten. Jeg fortsatte min vilde Flugt i omtrent tre Timer, stadig imod Nord, med Ansigtet imod Vinden. Paa dette Tidspunkt antog jeg, at jeg var mindst fem Mil fjernet fra Fængslet. Dagen var ved at bryde frem.
"Op med Opfindelsen!" lød det, "op med Mekanikken! Lad os faa Spilleværket at se! ... Han tør nok ikke! Han er bange for, at Urværket ikke vil gaa!" Men pludselig tav disse Raab og afløstes af en nysgerrig Mumlen. Der var kommen en ny Taler op. Det var Hansen-Maagerup. Hans store Ansigt var af Ophidselse endnu rødere end ellers. Og alle dets Muskler dirrede.
"Det kan man da kalde et Haandtryk," sagde hun. "Om Forladelse, Frue. Jeg tog maaske for haardt?" "Nej tværtimod. Jeg kan netop ikke lide at faa fat i en sjasket Pote. Det er ligesom man fik en Klump Fars i Haanden." "Den Herre er maaske selv Atlet?" sagde Birger. "Det just ikke. Men Idrætsmand er jeg rigtignok." "Ja, det kan man jo næsten se paa Dem," sagde Fru Ellis. "De holder af Muskler."
-Et andet Aarhundrede, sagde Hans Excellence og gjorde en Bevægelse med sine Læber, som udstødte han en Slurk Røg: -Hm, sagde han, Menneskehedens Muskler bliver de samme og vil gøre det samme Arbejde.
Dagens Ord