United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa gjorde vi den Opdagelse, at Ypperstepræsten i Lamaklostret foruden at være gammel og svag næsten var blind. Han stod ganske stille et Øjeblik efter, at han var kommen ind. Det var en underlig rystende Skikkelse, klædt i en skidengul Dragt. Endelig kom han med udstrakte Hænder henimod det Sted, hvor vi stod. "Sig mig, hvem I er," sagde han, "og hvorfor I saaledes anmoder om vor Gæstfrihed."

Ellen udstrakte Haanden: Holm, bad hun, vi vil ikke skilles saadan. -Jo, Frøken Maag, saadan maa vi skilles. Thi aldrig vil De erfare blot en Tusindedel af alt, hvad jeg har lidt, mens jeg har levet her paa Deres Venskabs Kost med min Kærlighed og én Gang skal De vide, at jeg dog har været Mand og elsket, som alle de andre.

Cyril Majendie, saa denne yderst derangeret ud i Toilettet. Han kom farende ud til Campnell med udstrakte Hænder: »Kære Hr. Campnell, Gudskelov De kommer ... De er et prægtigt Menneske! Vil De have noget at drikke?« »Nej tusind TakHr. Majendie vilde skænke et Glas Vin til sig selv, men Campnell ytrede: »Gør mig den Tjeneste at lade være at drikke, før De har fortalt mig, hvad der er i Vejen

Han blev staaende foran Sundt med udstrakte Hænder: -Det er jo, som Ven Bastrup vilde rende bort med Mo'er, sagde han. Hr. Mølbom stod midt i Gangen med udbredte Arme; Tankeeksperimentet slog ham som et Brædt gennem Hovedet. Fru Mølbom tog sine Galosker af i Tavshed. -Og ingen vidste det, sagde Hr.

-Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mismodig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa tidt: Saa fylder De Huset. -Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men pludselig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte Haanden med en stor Bevægelse: -Nej, sagde han, der sendes ingen ud. -Ikke én sendes ud, sagde han: Vi ta'er Salen som den er, mine Herrer.

Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk." e 11 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme. Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte.

Kun paa Bænkene om »Hesten« drev et Par Vagabonder i Halvsøvne; de vaagnede op ved Fodtrinene og rettede sig, mens de saa' efter de to. Saa lagde de sig atter til Hvile, med Hovederne i deres Hænder og halvt udstrakte som Dyr paa Lur inde i Skyggen. -Men nu skal vi høste , sagde Adolf, inde i sin forrige Tankegang. De gik tavse frem mod Bredgade, og paa Torvet blev der ganske stille.

Med et Spring fo'r han op, og rettet i sin fulde Højde med udstrakte Arme stod han foran Sønnen, der sagte hulkende skjulte sit Ansigt i Tæppet. "Mig er det, mig," blev den Syge raabende ved, "mig, den hellige Markus. Bed, bed eller Du kommer aldrig i de Saliges Samfund." William laa ganske stille, hans Lemmer var blytunge, han syntes næppe, han vilde have Kraft til at rejse sig.

Hver Gang han rørte op i det dybe Græs med Foden, følte han en sval Lugt af Urter og Græs. Nej, Otte kunde ikke forlade Haven endnu. Han gik bag om Buskene ad Gangen og kom til et Hyldetræ, som var hult ind mod Haven. Der havde hun gemt sig inde. Otte fandt hende, idet han famlede sig frem med udstrakte Arme, hans Hænder stødte mod hendes Haar.

At staa stille paa Skovgærdet og se ud over Rugens udstrakte Hav, Aks ved Aks saa tæt, at de danner en flydende Flade aldrig i Ro, man føler det, som saa man ud i Uendeligheden ingen Grænser, intet Rum Regntaagens Graa og Straaenes lysende grønne ... en lykkefuld Higen. Ding dang! Klokkerne ringer bag Bakkerne. Tyst, det gror det gror i alle de trevlede Rødder hele Jordkloden over.