United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bag et Træ saa' Maria Carolina paa deres Leg. De stod, to og to, i en lang Række med Ryggen til hende ... Ja de legede Enke.... Maria Carolina kendte alle deres Lege: "Munken" og "Trold" og "Sidste Slag" og "Prinsessen i Buret". Hvor de løb rundt om Gyngen med et Hvin. Men saa ta' men saa ta' hende dog ... Aa, den tykke Martha var Enken.... Rundtom hvinede de smaa.

-Ja, ja, jeg klae'er mig paa, jeg klae'er mig paa, Henrik, raabte hun til Berg, der bankede, og hun lod Tine rasle med Vandtojet, saa han kunde tro, hun allerede var oppe. ... Sofie stod stadig foran Tremmesengen med Lyset og snakkede om sin Herluf og faeldede Taarer baade over Godt og over Ondt. -Men en arrig Trold var han, det var han, sagde hun. -Ja, han var, gentog hun.

Hvad har jeg gjort! udbrød hun, idet hun sprang op og kastede sig paa Knæ hos mig jeg er dog ogsaa en Trold gjorde det ondt? Jeg forsikrede hende leende, at jeg nærmest var bleven lidt overrasket. Jeg kunde ikke læse det for dig, hvorfor skriver han saadan Noget og jeg havde ikke Aandsnærværelse til at springe over

-Og er det saa en Opførsel, naar man skal staa Fadder til et Par ægte Kropduer, sagde Agnes. De to andre fik ikke sagt et Ord. Men Katinka følte Huus' Blik paa sig, og hun blev staaende med bøjet Hoved foran ham. De blev ved at lege Trold og Enke. Hun saa' kun ham. De vekslede kun Legens Ord med halvsagte Stemme. Ingen af dem vilde have kunnet tale helt højt.

Se hvor de sneg sig afsted. Nej Elias var bedst, han næsten krøb henad Gulvet bag paa Dragen med alle Muskler spændt for i næste Øjeblik at springe op mod Loftet foran Dragen og forskrække den som en Trold, der har mistet Laaget. Og se hans Mandighed under Striden og hans Glæde og Sejrsstolthed efter Kampen. Idioten stod og saa paa alt dette, og hans Ansigt skinnede som en Sol.

Dog tager den i Nødsfald ogsaa til Takke med Insekter og Orme! Kaninen vilde tvinge sig til at være fornærmet-alvorlig; men kunde ikke og brast i Latter. Trold! skændte hun og kneb Baby i Armen. Gør du Nar af din Lærerinde! Karen skreg op og søgte at værge sig. Hvem mon det var, der skød? spurgte hun saa. Det var vel Forvalteren.

O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som med dine gulgrønne Øine stirrer paa Alt, til det forsvinder, som med dine ormstukne Tænder opæder Alt, til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forgængelighed, Du nærmede Dig ogsaa den Gang og rev hin straalende Aften bort fra mig uden at ændse mine Bønner og min Jammer!