United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var netop kommet Fremmede fra Byen ganske uventet. Fru Herding var henrykt over at kunne hjælpe hende. Næste Gang, hun kom, var Manden med. Hr. Birger var høj, mager og sortsmudset forsoren, klædt i en flunkende, lys Sommerdragt, der gjorde et færdigkøbt Indtryk, og bar Turistsko og Gamascher. Fruen var denne Gang i mørkegrønt Fløjl.

Han havde paa en Gang faaet en underlig Angst for at slippe hende. "Gud, hvor De er skrupforlovet," sagde Fru Ellis spydigt og med en noget tvungen Latter. "Det er ordentlig rørende man skulde tro, Kærligheden var frisk fra Fad ... Johan, skal vi to ikke ogsaa give de Elskende med Hank?" "Smaa Piger maa være artige, naar de er ude at spasere med fremmede Folk," sagde Birger tørt.

Der var en Maler, en Journalist og en Grosserer og endelig Hr. Birger. Men Sidstnævntes Genkendelsesevne var sløret af en Rus. "Undskyld," sagde han og trykkede noget klamt Flyges Haand, "jeg kunde sgu ikke kende Dem." "Gaar De med, Hr. Flyge?" sagde Fru Ellis. "Vi skal op et Sted og have os noget vaadt." Og hun stak sin Arm ind under hans. Flyge lod sig drage med.

"Fru Birger er her for at spørge, om vi ikke kunde have Lyst til at se Atletkampen imorgen. Hendes Mand har Billetter." Anna havde hentet Flyge ind fra Haven. Fru Ellis sad i Sofaen, smilende elskeligt og jomfrueligt. "Tak jeg ved ikke det er elskværdigt af Fruen." Flyges Tone var koldt høflig. "Hvad mener Du, Anna? Har Du Lyst?" "Jeg vil, hvis Du vil."

Anna stod og saa efter dem, til Træerne havde skjult dem for hende. Saa gik hun langsomt efter de Andre. "Sikke to sære Fyre," sagde Fru Ellis til Flyge. "Den ene var nok Præst og den anden Degn." Og Flyge istemmede hendes Latter. Ægteparret Birger havde pludselig en Dag forladt Fiskerlejet. En Morgen var Huset, de havde lejet, tomt.

Det var paa en Maade sandt, eftersom hun et Par Dage i Forvejen havde forestillet ham for Birger, da han tilfældig havde mødt dem sammen. "Hvor De har det yndigt her, Fru Herding," blev hun ved. "Vi ligger nu blot paa Landet, fordi vi alligevel skulde flytte. Saa har vi ingen Lejlighed i Byen i Sommer. Ellers havde vi ikke Raad: vi maa jo leve meget økonomisk ... Hvad er det, De syer der, Frøken?"

... Langt om længe enedes man om Opbrud. Birger ruskedes vaagen, og Regningen forlangtes. Flyge og Grossereren delte Udgifterne. Det øvrige Selskab syntes ikke at skænke dette Spørgsmaal en Tanke. Da man kom ud paa Gaden, havde en tæt Taage lagt sig over Byen. Husene paa den anden Side af Gaden skimtedes kun utydeligt som døde, sorte Masser.

Birger rejste sig og gik med tunge, vaklende Skridt ud af Lokalet. "Han kan heller aldrig taale noget," vrissede Fru Ellis. "Han er en kedelig En ... Kom her jeg maa ha'e En ind i Sofaen til mig. Nej ikke Dem" Grossereren vilde rykke ind ved Siden af hende "det skal være Hr. Flyge han skal være min Kavaller for i Aften." Flyge satte sig i Sofaen, tæt op ad hende.

De vilde hilse paa Familien, da de jo nu en Gang var blevne dens Naboer og saa takke for de smaa udviste Tjenester. "Rørt paa Konens Vegne," sagde Hr. Birger og slog Hælene sammen. "Hun er vel ikke for slem ved Dem?" "Det er jo aldeles ikke noget at tale om," sagde Fru Herding. "Nej ikke hvis De fik igen, hvad hun saa hæderligt laaner af Dem." "Jamen det haster da aldeles ikke."

Men Flyge havde ikke Øje for Nogen af dem. Han sad blot og saa paa Fru Ellis, og det syntes ham, at han tvang hendes Blik stadig mere og mere ind i sit. Hr. Birger kom tilbage. Han bævede af undertrykt Beruselse og flød tavs ud paa en Stol. Ingen af de Andre ænsede ham. Og i Lokalet syntes man at anse hans Tilstand for en Selvfølgelighed. Der var indadvendt Fuldskab baade her og der.