United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Der kom s'gu ingen.... -Naa naar de har flaaet En. Og Lokalet begyndte at blive tomt. Det tyndede nede paa Gulvet, fra Galleriet forsvandt Par efter Par ved Trappen. Røgen og Øldunsten laa tyk og tung over Bordene med de forladte Glas. Oppe paa Galleriet trippede kun en ældre Dame frem og tilbage og nikkede forførerisk til Bai.

Sjældnere end før kom Flyge efter den Tid i sin Svigermoders Hjem. Han genoptog det Kaféliv, han tidligere havde dyrket. Mest holdt han af at komme paa Kaféen hen imod Aften, naar der var færrest Folk i Lokalet. Saa fik han hele Bunken af Aviser lagt foran sig og læste dem alle.

Birger rejste sig og gik med tunge, vaklende Skridt ud af Lokalet. "Han kan heller aldrig taale noget," vrissede Fru Ellis. "Han er en kedelig En ... Kom her jeg maa ha'e En ind i Sofaen til mig. Nej ikke Dem" Grossereren vilde rykke ind ved Siden af hende "det skal være Hr. Flyge han skal være min Kavaller for i Aften." Flyge satte sig i Sofaen, tæt op ad hende.

Det siste Eksperiment igaar eller imorges tidligt havde været det højst uskyldige: at de havde stukket Cigarerne med den brændende Ende i Munden paa et Par sovende Medborgere hvad der dog havde foranlediget dem til at forlade Lokalet og forlægge »Eksperimenterne« hjem til Damerne. Et Par Timer efter gik Blom og Lille-Gerster hjemad. Gerster tog Portnøglen op: Du, sagde Blom. Vi er et Par Bæster.

Men i Verdensstadens tumlende Offentlighed er han aldrig bleven nogen Person en vue , han hører ikke til den Slags Parisere en évidence , der samler Opløb, hvor de viser sig; den store Hob kjender ham ikke, han kan spise sin Frokost paa Café Caron, uden at Nogen i Lokalet veed, hvem han er, og lægger Mærke til ham.

Men Flyge havde ikke Øje for Nogen af dem. Han sad blot og saa paa Fru Ellis, og det syntes ham, at han tvang hendes Blik stadig mere og mere ind i sit. Hr. Birger kom tilbage. Han bævede af undertrykt Beruselse og flød tavs ud paa en Stol. Ingen af de Andre ænsede ham. Og i Lokalet syntes man at anse hans Tilstand for en Selvfølgelighed. Der var indadvendt Fuldskab baade her og der.

Sit Navn havde Lokalet rimeligvis faaet, fordi dets Vinduer vendte ud mod Haven, medens Borgestuens vendte mod Gaarden. Begge Saloner laa i Slottets nederste Stokværk og havde høje, krydshvælvede Lofter og nøgne, hvidkalkede Vægge, der i Anledning af Festen var smykket med Dannebrogsflag, Georginer og afskaaren Aspargestop.

Og uden at svare lagde Marie sig ind til Kavaleren og lod sig dreje rundt, medens Vandet drev af Parret som Regn af Ruder .... Nogle Herrer fra selve Byen, en Slagtersvend og en Vognmandskusk, vakte meget Røre i Lokalet. De dansede nemlig forkert med en uhyre og overlegen Færdighed.