United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Munden, Næsen og Øjnene, der er tørret ind, er fulde af Spy. Enkelte Steder har graadige Maddiker allerede begyndt at æde sig Vej, og hendes Krop er blevet uformelig tyk. Opløsningens Hvile Vejen til det store Intet, Naturens Udsoning har taget hende til sig. Her kan hun ikke ligge. Tanken slaar ned i mig som et Lyn og gør mig lysvaagen. Kom.

Og det sidste brød han sig heller ikke om. Saa begravede han sig saa at sige i sin Seng, hvor han laa, Time efter Time, sanseløs og stirrede paa Tomheden om sig, og det var ham en Glæde at tænke paa, at her laa han gemt bag en laaset Dør og under en tyk Dyne.

"Hvordan har Kæresten det idag?" plejede hans første Spørgsmaal at være, naar han var kommen indenfor Døren. Og naar Anna harmfuldt benægtede, at hun havde nogen Kæreste, sagde han: "Ja Tak den kender vi nok den er bare lidt for tyk. Et konfirmeret Pigebarn har altid en Kæreste. Har hun ham ikke om Dagen, saa drømmer hun sig sgu til ham om Natten."

Gu' er jeg ikke syg, nej! sagde han brutalt og med en underlig tyk og grødet Stemme Hvor Fanden falder det Dem ind? Hr. Baronen saa saa daarlig ud .... Aa, det er Spe'taklet dernede! Jeg har no'et ondt i Hovedet! Til næste Aar holder vi Høstgilde ovre i Vognporten; husk det! ... Hva' vil De mig? Der er Ild i Straahytten, Hr. Baron; vi kan se det fra Vinduerne dernede.

Da dette var gjort, krøb vi til den modsatte Ende af Kanten, hvor der voksede et af de forkrøblede Træer, den eneste Vegetation, der saas paa hele Klippefladen, og bandt Enden af dette improviserede Reb til en lang, tyk Rod, der var groet ud over Klippefladen i Haab om at finde et Sted, hvor den kunde gro.

Naar Frøknerne Abel skulde ud, gik de fra Middag rundt i Frisérkaaber og skændtes. Fru Abel maatte klæde sig paa i sidste Minut og saa' altid ud, som om en Storm havde hærget hende. De legede Ordsprogsleg, saa der ikke hang en Trevl urørt i noget Klædeskab i Præstegaarden. Frøken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benklæder og bagefter Grønlænder med Katinka til Grønlænderkone.

Ovre i Mejeripigernes store Fælles-Kammer bag Bryggerset var der lyst som om Dagen: Maanen hængte tyk og rund lige udenfor de gardinløse Vinduer ... Omkring fra de seks Bræddesenge, der var tømret op langs Væggene, hørtes Snorken og Pusten og stille Hvisken. Varmen og Osen i Rummet var kvælende ... Der lød snublende Trin og brummende Tale i Bryggersgangen udenfor.

Han syntes, at Kæberne holdt imod hinanden, og han kæmpede for at tale; han syntes, at Tungen blev tyk i hans Gane, og den vilde ikke frembringe Lyden. Og alt imens talte han, svarede, gav Replikker, stod, satte sig, rejste sig Men alt var det i Søvne.

Den gamle standser i et dybt Buk, ryster sig og slaar med Vingerne, saa det dundrer i Jorden. Küh ... kühh! Lavt flyver han bort og slaar ned et Sted ovre ved en af Holmene, hvor han har set en tyk Madam forsvinde under en Dusk Gyvel. Alle Hønsene har rejst sig. De kagler i Munden paa hinanden; mens Hanen er krøbet ned i et af Baldrehullerne. Velbehageligt skyller han Støv ind over Ryggen.

Et Par store Sten rullede ned ad Fjældet, og Ekkoet drønede ud over Fjorden; det var Vardetinden, der blev væltet, og tunge, duftende Lyngduske dannede Top i Stedet. Brændende Kvas dængedes over, og frisk Lyng kastedes paa. En tyk, hvid Røgsøjle slog lige op mod Himlen, og spillende Ildtunger slikkede hen over Vardens Sten.