United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Gudskelov at Tyrk rev ham bort, for saa sprang jeg op og flygtede. Men er det ikke forfærdeligt, Fætter Isidor, at det Menneske har faaet saadan en hemmelig Magt over mig, at jeg slet ikke næsten kan tænke paa andet end ham? jeg ser ham alle Vegne og drømmer om ham om Natten, aa, hvor er det dog frygteligt!
Endelig brød Corpus Juris ud: »Den stille Vinteraften alt »I Nattens Favntag glider, »Og sagte hviskes overalt: »Nu er det paa de Tider. »Beskjærm os Alle, tause Nat, »Naar vi paa Leiet ligge Her faldt Gamle pludseligt ind: »Og drømmer Nogen om sin Skat »Vi bede: væk ham ikke.« H. Hertz. Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og ilede bort.
Jeg tager det Lommetørklæde, som Du tabte forleden Dag ude i Entréen og ikke kunde finde igen, og lægger over mit Ansigt og drømmer om Dig, lige til jeg falder i Søvn, det lugter saa dejligt af din Parfume, og nu har jeg selv købt mig en Flaske Violette Russe ude hos Matrejalist Ingerslev.
"Hvordan har Kæresten det idag?" plejede hans første Spørgsmaal at være, naar han var kommen indenfor Døren. Og naar Anna harmfuldt benægtede, at hun havde nogen Kæreste, sagde han: "Ja Tak den kender vi nok den er bare lidt for tyk. Et konfirmeret Pigebarn har altid en Kæreste. Har hun ham ikke om Dagen, saa drømmer hun sig sgu til ham om Natten."
Derhen jeg længes, naar Stjernerne funkle Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt, Derom jeg drømmer, naar Natten den dunkle Over den speilklare Flod har sig lagt. Du stille, venlige Præstegaard, Dig bringer jeg min Hilsen!
Fuglen sit Øje lukker, Sætter sig trygt til Ro, Drømmer, mens Stormen sukker Hult om dens høje Bo. Stormen lad den kun fnyse Bølgen lad den kun gaa; Drømmenes Kyst den lyse Kan den dog aldrig naa. Hun havde sunget det første Vers dæmpet men fast, men under det sidste Vers slog hendes Stemme over, og de sidste Toner kom som en stille Hvisken. Hun tog Lommetørklædet op og dækkede for sine Øjne.
Fra en stille Krog, hvor Hængepilen bygger Løvkuppel over Søspejlet, kaster de Fiskesnøren ud i det grønne Vand, eller de vugger sig, naar Solen daler ned bag Montmorencys Høje ud paa et Tæppe af Purpur og Guld og driver og drømmer og synger Serenader omkap med Sangerne derinde i Villaernes Fehaver.
Og disse Minder vil dvæle ved en stille Sø, der slumrer i en Sommernat som denne, ved en rosenduftende Kirkegaard, hvor Danmarks gamle Storhed drømmer i tusinde Kroge og Hvidernes evige Berømmelse lever hos deres Slægtninge, Valdemarernes; som kvidrende Fugle vil Minderne synge om os, naar vi, Fremtidens Sønner, gaar bort fra vor første Ungdoms Hjem, hvor Fortiden blunder.
Han lagde et tøvende Eftertryk paa "ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de gik lidt igen, før han sagde, i sin slæbende Tone: -Men De er s'gu en Drømmer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. Pisken røg nervøst bort fra Knuths Læber. -Ja, hvad er der andet? sagde han.
Naa, det var jo fordelagtigere, og min Fader syntes ikke, vi kunde lade det gaa fra os. Han mente desuden, at jeg vilde have godt af at komme ind i det praktiske Liv og ikke blive saadan en ensom Grubler og Drømmer, som han beskyldte sig selv for at være. Det bliver du saamænd alligevel. Du er min søde Sværmer. Og med alt det har du ikke fortalt et Ord om, hvem du har sværmet for.
Dagens Ord