United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lampen var gaaet ud, og de havde tændt et Lys paa Flygelet, saa der var halvmørkt. Greven blev staaende i Døren: Er I oppe endnu? sagde han. Ellen foer sammen: Er det Dig, sagde hun ... Ja vi sad her og talte sammen ... ... Det er vist blevet sent. Carl var generet, sagde hurtig "Godnat" og gik. De to blev ene tilbage. Greven tændte det andet Lys paa Flygelet og gik taus op og ned.
Hans Højhed havde sagt Godnat til Hertugen og vendte sig til Prinsesse Maria Carolina: -Godnat Mis, sagde han. -Godnat. Prinsesse Maria lagde sin Haand ned paa hans Arm: Ernst Georg, sagde hun. Det lød som i Angst. Arveprinsen tog sin Søsters Haand i de stod og saa' stille paa hinanden et Øjeblik. -Godnat, Maria Carolina, sagde han. Prinsesse Maria Carolina vendte sig.
-Aa, Tine, skal vi nu ogsaa gaa og vaere vrede paa hinanden, sagde hun, skal vi nu ogsaa vaere vrede paa hinanden.... -Nej, Mo'er, nej Tine rev sig los men nu er det jo silde ... Godnat. Hun talte i den samme utaalmodige eller forpinte Tone som om Morgenen og Doren slog til. Hun var borte. Madam Bolling vendte tilbage. Hun kom ikke laenger end til Stolen ved Doren.
-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? Ida laa med lukkede Øjne. -Hvorfor? sagde hun kun. Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op: -Jeg vidste det jo. Karl blev siddende paa Sengen og maaske troede han virkelig, at han elskede, at det var første Gang i sit Liv, han elskede. -Godnat Pus, hviskede han. Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande: -Kys mig der, sagde hun.
Han fik et Anfald af Rørelse til Godnat og fortalte i Døren en sidste Historie om Mortensens Mejerske.... -Ja, ja, du kan trænge til Ro, sagde han. -Godnat. -Godnat. De næste Dage blev det værre med Katinka. Doktoren kom et Par Gange om Dagen. -Satan til Historie, sagde Bai. Og hun holdt sig saa brav, Doktor, til Fødselsdagen.... -Ja nu holder hun sig ikke brav, Hr. Bai, sagde Doktoren.
Men dybt i hendes Hjerte dirrede Angesten for, hvad der vilde komme. Helmuth beordrede sin Kaffe bragt ind paa Kontoret. Og da Maaltidet var sluttet, og man havde ønsket Velbekomme, trak han sig tilbage og lukkede Døren .... Klokken ni en halv blev der drukket Te i Dagligstuen. Og Klokken ti rejste Karen og Kaninen sig og sagde Godnat.
Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...
Ganske sagte kom Frøken Rosenfeld med Ida ind i den Syges Stue, hvor Fru Brandt sad bred paa den samme Plads. -Vi vilde sige Godnat, hviskede hun. Brandt slog Øjnene op: -Er det Barnet? sagde han: Saa hun Fyrværkeriet? Ida laa hos Frøken Rosenfeld om Natten. Frøkenen sad ved sit Vindu, Gæsterne var borte, og Natten var mørk.
De fulgte mig begge ned ad Galleriet, og vilde begge absolut tænde et af Lysene i den lange Række blanke Sølvlysestager, som stod i Vestibulen, og de præsenterede mig dem med stor paatagen Ærbødighed. Det ærgrede mig, jeg véd ikke hvorfor, og jeg blev pludselig iskold og afslog dem begge, medens jeg igen sagde stift Godnat og gik op ad Trappen paa min stateligste Maade.
»Ja, det er #ham#, den høje Mand dèr, De skulde følges med,« sagde Præsten til sin Gæst. »God Vagt da, nu lakker Klokken ad elleve!« Gamlingen kiggede op paa Bornholmeruret og betydede Folkene, at saa var det nok bedst, de gik. Og med et Godnat til den Gamle forlod de to Fiskere Stuen sammen med Præsten og den fremmede Mand.