United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Etatsraaden stak Lommetørklædet i Lommen, rømmede sig: "Nej," sagde han og saá atter lidt paa skraa over paa Høg, "det var ... var besynderligt." Højvelbaarenheden stoppede igen, men han blev ved at lede efter Ord. "Besynderligt," gentog han saa noget slæbende, tog pludselig i og sagde: "For noget var der bag ..."
-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bød Fru Reck til Sæde ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun førte Lommetørklædet to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at køre. -Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Fru Reck ventede et Øjeblik: -Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk.
Og hun gav sig til at vifte. Først med Parasollen, saa, da det ikke hjalp, med Lommetørklædet. "Jo nu har han faaet Øje paa os nu vifter han igen ... Nu kommer han hen til os bare han dog kan komme frem ... Nej hvad er det? Det var da morsomt: Hansen-Maagerup er med kan Du se Hansen-Maagerup ..." Virkelig banede i dette Øjeblik Viggo Bøg sig Vej i Stimmelen med Hansen-Maagerup i sit Kølvand.
William støttede sig et Øjeblik til Væggen, drog Vejret hurtigt nogle Gange, vendte sig saa og gik ned ad Gangen. Etatsraaden stod og pudsede sit Øjeglas i Lommetørklædet og vidste ikke rigtig, hvor han skulde se hen ... Han stammede nogle Ord, som William ikke hørte, men blev ved at pudse nervøst paa Glasset ...
Ja, lad Alt være relativt, men #vi# Da bragtes han til Taushed endog han! af en Latter, der syntes at gjennemisne hele Selskabet, og som jeg aldrig vil glemme. Det var Minna, der lo. Hun reiste sig, holdt Lommetørklædet for Munden og brast igjen ud, idet hun vendte sig bort fra Selskabet. Hvad er der dog at le saadan ad? lød Stephensens Stemme, dybt irriteret.
Han kæmpede nogle Øjeblikke for at tale Han hørte Hr. Andersen hviske, saá den store Skindkrave bøje sig over mod Lommetørklædet ... Saa flygtede han. Han løftede Armene, som om han vilde tage Vidne paa sin Afmagt og med et uforstaaeligt Udraab løb han op over Scenen ... Hr. Andersen stod lidt med Bogen i Haanden. Saa lagde han sindigt Tørklædet tredobbelt om sin Hals og gik ud gennem Foyeren.
-En Gang ska' de jo more sig ... Gamle Pastor smaasnakker, og Katinka svarer uden at have forstaaet et Ord. -Lille Linde din Præken.... -Ja, Lille Mo'er. Ja, lille Frue, siger han, det er allerede blevet Lørdag idag. Gamle Pastor sjokker af med Lommetørklædet i Haanden. -Vil De ikke ned til de andre, lille Fru Bai, siger Fru Linde.... -Hvis jeg ikke kan hjælpe ... med noget....
Hun holdt Lommetørklædet for Øjnene og hulkede sagte. "Hun vil sige Farvel til William," sagde hun. William gik frem over Gulvet og løftede Portieren til Kabinettet. Alt dirrede i ham. Kandelabren stod paa Bordet, Stella laa med bortvendt Hoved, helt tilbage i Sengen. Da holdt Drengen pludselig op at skælve.
Thea staar der med store, klodsede Bogstaver. Thea ...! Jeg kender ingen Thea ... Jo, nu ved jeg nok, hvem Thea er. Jeg gemmer Lommetørklædet i min Jagttaske. Mødes vi mere, skal du faa det igen. Inde midt i Granerne ligger der en lille Dam med grønsket Vand. Saa lunt ligger den, at Vinden aldrig faar Lov til at kruse dens Flade.
Udlæggelsen havde været om Troskaben og Dagværket og Lønnen, som blev Fred. Fru von Eichbaum blev pludselig bevæget, og i Halvmørket brugte hun Lommetørklædet. Hendes Øjne var fæstede paa Hr. von Eichbaums Billede over Skrivebordet: han saas endnu i Halvlyset. Hans Enke havde foldet Hænderne. Saa vaktes hun af sine Tanker. Hun hørte Karl. Han aabnede Døren til Spisestuen og kom ind.
Dagens Ord