United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I samme Øjeblik gled den lille Mand forbi mig og begravede en lang Kniv i Kejserens Bryst. Min Gud! Dette Øjebliks Rædsel! Det er et Mirakel, at jeg ikke selv faldt død om med det samme. Som i en Drøm saa jeg den graa Skikkelse svinge i konvulsiviske Bevægelser, og jeg opfangede i Maanelyset Glimt af tre Tommer rødt Staal, der stak ud mellem Skuldrene.

-Saa lægger vi Kabale, sagde Moderen, og hun begravede sig i Kortene timevis. -I Kortene møder man altid "Lykkens Bonde", sagde hun. Tine saá til, indtil hendes Øjne blev tunge af Søvn. Inde i Stuen ved Siden af hørte man uophørligt Faderens Skridt, frem og tilbage, frem og tilbage. Foraaret kom.

Paa dette Ben skal siden din Sjæl ride ud i Havet.“ Denne Drøm fortalte hun tilLet“, blev derpaa syg og døde, og man begravede hende. Men en saadan Rædsel efterlodLangsomblandt Menneskene, at der var gaaet fire Dage og fire Nætter der paa Pladsen, uden at nogen havde lukket et Øje.

Var det ikke dit, længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud." Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det. Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

I Bækkens Leje skulde der uddybes en Grav, ti Fod dyb, halvtreds Fod lang og ti Fod bred. Henimod Aften opstilledes de ulykkelige Kvinder, af den afdøde Konges Harem, hvem den Ære tilfaldt, at blive levende begravede sammen med deres Herskers Lig. De skulde finde deres Død i de fremstormende Bølger.

Ingen af de andre hjalp hende og hendes seks Børn, nej, det er sandt, det mindste af Børnene havde hun dræbt kort efter Mordet; hun knuste det lille Barns Bryst mod en Sten og begravede det hos Faderen. Da Konen indsaa, at de maatte komme til at af Sult inden ret længe, foretrak hun at dræbe sine Børn og sig selv. De var allerede dengang stærkt medtagne af Sult og havde svært ved at rejse sig.

Og saa ser jeg, lidt foran mig tilhøire, Minnas sortklædte Skikkelse. Det var for mig for hende med, kan jeg tro ikke saa meget den gode, gamle Ven, vi begravede, som vort eget korte og lykkelige Samliv, hele vor Kjærlighed. Ved Kirkegaardsporten trykkede vi hinanden i Haanden fast og længe for sidste Gang i mange Aar. Minna havde fortalt Fru Hertz Alt.

"Vi bestræber os altid for at holde Orden i Regnskabet. Her staar der under den fireogtyvende Juni en Officer ved Navn Soubiron, en høj, slank, ung Mand med lyst Haar. Har De kendt ham?" "Ja vist!" "Jeg kan se, at vi begravede ham under samme Dato!" "Stakkels Fyr!" udbrød jeg, "og hvorledes døde han?" "Vi begravede ham!" "Men før De begravede ham?" "De misforstaar mig aldeles, Oberst!

Altsangerinden rejste uden Korset i et rødt Bluseliv. Hun begravede sig med Overkroppen i alle Puderne, som om hun lige skulde til at staa paa Hovedet. Herrerne vendte Ansigterne ind mod Væggene og snorkede. Hr. Theodor Franz' kunstneriske Fragment blev saa temmelig Intetkøn paa Vejen gennem Europa; man generede sig ikke. Pianistinden led af Varme.

Da han saa op, bemærkede Mikkel i hans Øjne, at han havde set Blod og var bleven ustyrlig. Hvor er din Fader? spurgte Mikkel barsk. Han er reddet, svarede Jens. Det skulde jeg sige til min Moder. Knøsen var forstyrret. Mikkel kunde ingen fornuftig Besked faa af ham. Jens begravede Ansigtet i Keldtruget igen.