United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Her er forfærdelig Trængsel," sagde hun, mens hun trykkede sig endnu tættere op ad William, der fik en ubehagelig Svedlugt i Næsen. "Hvem er den unge Jøde?" spurgte hun. "Jøde, Frue?" "Ja, der danser saa intimt med den unge Blom?" William blev rød. "Hr. Hoff," sagde han, "han er ikke Jøde ..." "Naa ikke nej, han er nok blot Ateist. Jeg vil dog be'e min Datter, at hun siger "Nej" til den Herre."
"Ja, lad os kun danse," William rejste sig, bød hende Armen og traadte i hendes Slæb for at komme frem. Da Margrete Blom kom ind til sin Plads, viskede hun en Taare bort med Handsken. Man var ved at bryde op. Ude paa Gangen stod de liberiklædte Tjenere med Tøjet, Stuerne var halvtomme, i Dagligstuen var Stolene hulter til bulter spredte over Gulvet, Vandkaraflerne paa Hjørnebordene stod tømte.
Men jeg har arbejdet, kæmpet for det, fordi jeg troede men naar jeg nu havde taget fejl saa ja, saa var det forbi ... Det er sandt jeg har været forelsket i Margrete Blom i lang Tid ... og aa, hvor er hun ogsaa smuk ... saa Frisk ... Vi har set hinanden hver Dag ... Ved De, at somme Tider i disse Aar, hvor jeg har kæmpet med min Svaghed som med vilde Dyr hvor jeg har lidt og været søvnløs jeg har vaaget om Nætterne og skreget efter En, der troede blot En, der vilde tro ... Man kan føle en ligefrem Tørst, der svider og saa er der ingen heller ikke hun nej nej nej De skal ikke trøste mig ..."
William førte med et Ryk sit Hoved tilbage i Skyggen, han følte, han blev blussende rød, og som Svar paa et ganske andet Spørgsmaal sagde han: "Jeg holder heller ikke af, at Nina danser med ham." Margrete lo. "Men hvorfor? hvorfor kan man ikke danse med ham?" "Fordi" han stammede og søgte om Ord, saa sagde han hurtigt: "det er noget, man har paa Følelsen, Frøken Blom."
William og Margrete havde ikke talt sammen under Borddansen, deres Blikke mødtes kun, naar hun fo'r forbi i Dansen. Det var alt. Nu skulde de danse. William havde aldrig set Frøken Blom med saa straalende Øjne, hun sad inde i Kabinettet paa en Sofa og daskede Nina paa Armen, lidt dovent. William blev slaaet af det lade, der var udbredt over hende.
Hun dansede ejendommelig roligt med bøjet Hoved og talte ikke under Dansen; man lagde meget Mærke til hende, sortklædt som hun var, midt imellem alt det lyse. Saa fik William Øje paa Hoff, han "havde" Margrete; han sad overskrævs paa en Taburet og holdt Ansigtet meget nær hen til hende. William vidste ikke, hvorfor han fandt det ubehageligt, at Frøken Blom dansede med Hr. Hoff ...
Etatsraad Blom forsøgte at raabe Hans Excellence op Kolleger som de var, begge kongevalgte Medlemmer af Landstinget: -Excellencen har naturligvis hørt hende, sagde Hr. Blom. Hvem? raabte Excellencen. -Miss Tea, svarede hr. Blom med Haanden for Munden. Hun spillede jo igaar hos Majestæterne. -Ja, ja, sagde Excellencen.
Berg og Lange kom ned i Bazargangen. Man skubbede og man stødte; ingen hørte Ørenlyd for Latter og Støj. Det var det unge København straalende og stramt i Klæderne, overmodigt i Gasluft og Trængsel, som Fisk i Vandet. -Naa I, det var Blom, der stansede foran Berg og Lange midt i Trængselen og gik halvt i Knæ, mens han viftede med den oprakte Haand: Ka' vi no'et, vi Københavnere?
-Men uden Hat, sagde Berg. -Den er derinde, sagde Adolf blot i samme Tone. Jeg kommer strax. Berg gik ind ganske urolig ved Adolfs underlig forstyrrede Ansigt. Oppe i Logen sad Blom og Brodersen med en Hvid-Vins-Flaske i Køler. Lidt efter kom ogsaa Adolf tilbage, men Stemningen var trykket.
Han løftede Hovedet igen og stod nogle Øjeblikke, saa saá hun flygtigt hen over hans Ansigt, og som om Rødmen smittede, blev de begge røde paa én Gang. Det var nu saadan blevet en Vane, at Margrete Blom og William Høg rødmede, hver Gang de saá paa hinanden. Saa gik han.
Dagens Ord