Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
"Det kan man da kalde et Haandtryk," sagde hun. "Om Forladelse, Frue. Jeg tog maaske for haardt?" "Nej tværtimod. Jeg kan netop ikke lide at faa fat i en sjasket Pote. Det er ligesom man fik en Klump Fars i Haanden." "Den Herre er maaske selv Atlet?" sagde Birger. "Det just ikke. Men Idrætsmand er jeg rigtignok." "Ja, det kan man jo næsten se paa Dem," sagde Fru Ellis. "De holder af Muskler."
"Haha nej han er sød han spørger, om Ellis Birger er ved Teatret det skulde De ha'e et Kys for ... Ja gu' er Ellis Birger ved Teatret og det er godt for Teatret, det samme i disse sløje Tider ..." "Naa ja saa maa De vel have følt det samme paa en anden Maade. For Kunst forlanger jo ogsaa, at man vil uden at man tænker paa noget andet paa Pengene eller Æren naar det da er god Kunst ..."
Nu vil vi glemme alt det, som vi gaar og grunder paa til daglig: vi har jo Allesammen vores. Jeg har ingen Roller, og Du, Maler, faar ikke noget solgt. Du arme Pressedjævel er ved at gaa i Hundene, Grossereren har Podraga, Birger er saa fuld som et Marsvin og Hr. Flyge er forlovet! Men det bryder vi os ikke om! Det blæser vi et Stykke! For i Aften vil vi være glade og tilbede Ilden!
Flyge, saa maatte han henvende sig til ham trods det, at Bekendtskabet kun var saa løst. Pengene skulde her svor han dyre Eder blive betalt tilbage med den mest nøjeregnende Punktlighed. Og saa skulde han for Resten hilse fra sin Kone ... Han fik Pengene. Om Aftenen fik Flyge at vide, at Ægteparret Birger var kørt til Byen i lejet Landauer.
"Nu er man Dame til Fingerspidserne forstaar De." "Skal vi sige til Taaspidserne?" "De er vist en væmmelig En." "Maaske. Tillader Fruen, at jeg forestiller mig for Dem?" "Ja. Fru Ellis Birger det er mit Navn." "Tak, det ved jeg. Herude kender man jo hinanden. Mit Navn er Preben Flyge." "Det er Dem, der boer der ovre i det lille Hus?" "Ja." "Keder De Dem ikke morderlig her ude?" "Jo Gudskelov.
Og imens dirrede hans Nerver som en Fortøjning, naar der kastes los. Men Fru Ellis gik med smaa vævre Trin hen imod Døren. Han fulgte langsomt efter. I den snævre Entré stillede hun sig i Vejen for ham, saa han maatte smyge sig tæt op ad hende for at naa ud i det fri. Saa gik de sammen ud paa Molen ... Men næste Dag kom Hr. Birger over til Flyge.
De svømmede som Korkpropper paa Vandene. Og nu gik der to Mænd op ad Trappen til Forhøjningen, hvor de skulde optræde. Der stod de i deres lyse, forskelligt farvede Trikot med nøgne, senesvulmende Arme og kraftige, solbrændte Nakker. Jubelen fra Publikum bruste op imod dem. "Det er sgu Mørbrad," sagde Birger. Bryderne gav hinanden Haanden.
Øl? ... Nej Vin ... De kan give os, hvad De vil bare den bliver go' ... Og saa noget Smør og Ost og Dessert foreløbig ... Er Du gal jeg tror min Sandten, Du sover!" Birger havde sænket sit Hoved ned mod Bordet, lig en altfor safttung Blomst. "Det gaar ikke," sagde hans Kone. "Saa maa Du gaa ud og faa noget Vand over Hovedet. Hører Du ud med Dig!"
"De faar det heller ikke. Det bruger hun ikke. Det vilde forfærde mig, hvis hun pludselig en Dag fandt paa det." "Aa Du!" Fru Ellis tjattede ham koket over Fingrene. "De skal slet ikke tro, hvad han siger. Han er altid saa nederdrægtig imod mig." "Hun er nemlig," blev Hr. Birger uanfægtet ved, "ligesaa fingernem til at have med Penge at gøre som en Vaskebjørn til Sukker.
Jeg kan sgu ikke." Flyge turde ikke love ham nogen virksom Hjælp. Men naar Birger var i Byen, faldt hans Veje ikke desto mindre jævnlig sammen med Fru Ellis'. Han plejede nu at blive bedt ind i Haven, naar han kom forbi. Der satte han sig saa ved hendes Side paa en Bænk, mens Barnet fik Lov til at rode i Jorden. I Lejligheden vilde Fru Ellis derimod stadig ikke have ham ind.
Dagens Ord
Andre Ser