United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var en Maler, en Journalist og en Grosserer og endelig Hr. Birger. Men Sidstnævntes Genkendelsesevne var sløret af en Rus. "Undskyld," sagde han og trykkede noget klamt Flyges Haand, "jeg kunde sgu ikke kende Dem." "Gaar De med, Hr. Flyge?" sagde Fru Ellis. "Vi skal op et Sted og have os noget vaadt." Og hun stak sin Arm ind under hans. Flyge lod sig drage med.
Han vidste somme Tider slet ikke, hvordan han skulde faa det sagt altsammen. Flyges Navn nævnede han slet ikke talte ikke om de Aftener, da han havde været Fjerdemand ved Whistbordet. Men saa var det, Bøg var begyndt at komme der. Hvor han havde været ung, hvor han havde været glad!
Naar han blev greben af et af sine Anfald af Tungsind, tyede han gerne hertil. "Det var rart, Du kom," sagde Hansen-Maagerup og trykkede Flyges Haand. "Jeg trængte saa meget til at komme til at tale med et Menneske." Flyge rejste Hovedet og lyttede. Det tyktes ham, at der lød Stemmer inde fra Dagligstuen. "Her er nok Fremmede?" sagde han.
Uden at tage fjerneste Hensyn til Flyges Nærværelse gik han lige hen til Anna, glædestraalende og svingende med Haandkufferten. "Frøken Herding!" raabte han, "Frøken Herding! Nej, det var da morsomt, det var da forfærdelig morsomt!" Anna var lige bleven forsonet med Hunden. Hun havde taget en Lommekam frem, og bøjet ned over den var hun i Færd med at frisere dens Øren.
Misstemningen mellem Anna og Bøg havde ægget Flyges Nyfigenhed, og han gik og grundede over, hvordan han skulde komme under Vejr med dens Aarsag. Da de kom til Indgangen til zoologisk Have, blev Fru Herding staaende for at vente paa Kihler og Bøg. Men Anna og Flyge gik videre. Der var kun faa Folk i Haven. De gik om mellem Dyrene, tavse som gik de mellem Grave. Ogsaa Anna tav.
Indtil de ogsaa blev trætte af det og nøjedes med at lytte til det evige Sus af Vinden i det store Træs sagte gyngende Grene. I saadanne Timer dalede der ned over Flyges Sjæl en stille og mæt Tilfredshed. Han syntes, at en saadan mild og sval Forlovelse uden Attraa var Kærlighedens eneste gyldige Maade. Den var som en sagtmodig Plantevækst under en blaa Himmel.
Som sagt: jeg kender ham kun meget lidt." "Jo" Journalisten tog Plads ved Flyges Bord "det skal oven i Købet være en meget opsigtsvækkende Opfindelse. Den gaar ud paa at fremstille Brød af Straa eller Græs ... men De maa endelig ikke tale om det, før vi har haft det i Bladet." "Jeg skal holde tæt." "Ja for De forstaar, hvor mægtigt det er man kan knap fatte det, synes jeg."
I sin glade Forfjamskelse kunde hun paa en Gang ikke finde hans Navn frem af sin Hukommelse. "Flyge," sagde han med et lille Smil. "Ja, Hr. Flyge om Forladelse ... Men saa sæt Dem dog ned, Bøg." Bøg trykkede Flyges Haand og saa spørgende paa ham. "Ja, hvis Hr. Flyge tillader?" "Værsaaartig." Bøg rykkede en Stol hen til Bordet og tog Plads. Anna blev ved at se dybt paa ham.
"Fru Birger er her for at spørge, om vi ikke kunde have Lyst til at se Atletkampen imorgen. Hendes Mand har Billetter." Anna havde hentet Flyge ind fra Haven. Fru Ellis sad i Sofaen, smilende elskeligt og jomfrueligt. "Tak jeg ved ikke det er elskværdigt af Fruen." Flyges Tone var koldt høflig. "Hvad mener Du, Anna? Har Du Lyst?" "Jeg vil, hvis Du vil."
Hun havde jo dog allerede den Gang kendt ham, maatte vel have kunnet mærke hans tavse Tilbedelse. Men atter sagde han til sig selv, at det var det ubestemt higende Lykkekrav i hende, der havde valgt, ikke hendes inderste og dybeste Følelse. Hun havde grebet efter Flyges Haand, fordi det var den første og den eneste, der blev rakt hende. For hende havde Forlovelsen ikke været Kærlighed.
Dagens Ord